Fantastisk blog. Jeg skriver selv speciale i øjeblikket – i skatteret!! Speciale-skrivning er så ensomt på mange planer, men din gravhunde-humor er helt klart et af dagens højdepunkter. /Katrine
Jeg synes også vi burde omstille alle til at blive B-mennesker. Der er jo INGEN der ser det, når jeg går sent. De ser til gengæld at mit bord er tomt tidligt om morgenen…
Tusind tak Katrine! :)Mit speciale er heldigvis meget lidt ensomt – jeg deler kontor med 17 andre studerende, og når jeg er i laboratoriet, er jeg der sjældent alene. Jeg tror det er en af fordelene ved et naturvidenskabeligt studie. Man risikere ikke på samme måde at havne i "speciale-osteklokken".Jeg er glad for, min blog kan hjælpe lidt på evt. lange dage :)
Jeg kender følelsen fra de lange dage på bib, da jeg stadig læste! (får det til at lyde som om det er længe siden, men det er egentlig kun et år)Ulempen ved at komme sent var helt klart, at kantinen lukkede alt for tidligt og man så var henvist til M&Ms; og kaffeautomaten som eneste kilde til ernæring.Og, som du skriver, de kritiske blikke fra alle dem der mødte kl. 8!Tak fordi du gang på gang giver mig mit daglige gravhundefix :)
Ha, min computer frøs efter anden tegning, så jeg nåede at forestille mig nr.3. Der kan man tale om at lægge sin egen forforståelse ned over andre. Jeg troede, der ville stå: at jeg er helt alene på det store laboratorium og en skræmt gravhund bed tænder ;-)
Underligt nok synes jeg det er helt okay at være alene på universitetet, hvis der bare på et eller andet tidspunkt har været andre mennesker i nærheden. Åndssvagt.Specialekontoret er ALDRIG uhyggeligt :) Måske fordi der ikke er fyldt med mærkelige brummende og bippende maskiner. Eller klamme gamle skeletter…
Det er det fedeste, sjoveste og mest spændende jeg har foretaget mig under hele min studietid. Og jeg har selv valgt, det skulle strækkes over et helt år.Så jeg kan ikke sætte mig ind i tanken :) Hvis jeg kunne få penge for at skrive speciale, så gjorde jeg det gerne lææææænge endnu!
torsdag 9. februar, 2012 @ 09:34
Den følelse kender jeg godt, når jeg sidder på biblioteket til sent. Bare fordi man godt kan lide at sove længe.
torsdag 9. februar, 2012 @ 10:18
Fantastisk blog. Jeg skriver selv speciale i øjeblikket – i skatteret!! Speciale-skrivning er så ensomt på mange planer, men din gravhunde-humor er helt klart et af dagens højdepunkter. /Katrine
torsdag 9. februar, 2012 @ 11:30
Jeg synes også vi burde omstille alle til at blive B-mennesker. Der er jo INGEN der ser det, når jeg går sent. De ser til gengæld at mit bord er tomt tidligt om morgenen…
torsdag 9. februar, 2012 @ 11:35
Tusind tak Katrine! :)Mit speciale er heldigvis meget lidt ensomt – jeg deler kontor med 17 andre studerende, og når jeg er i laboratoriet, er jeg der sjældent alene. Jeg tror det er en af fordelene ved et naturvidenskabeligt studie. Man risikere ikke på samme måde at havne i "speciale-osteklokken".Jeg er glad for, min blog kan hjælpe lidt på evt. lange dage :)
torsdag 9. februar, 2012 @ 12:05
Jeg kender følelsen fra de lange dage på bib, da jeg stadig læste! (får det til at lyde som om det er længe siden, men det er egentlig kun et år)Ulempen ved at komme sent var helt klart, at kantinen lukkede alt for tidligt og man så var henvist til M&Ms; og kaffeautomaten som eneste kilde til ernæring.Og, som du skriver, de kritiske blikke fra alle dem der mødte kl. 8!Tak fordi du gang på gang giver mig mit daglige gravhundefix :)
torsdag 9. februar, 2012 @ 16:15
Ha, min computer frøs efter anden tegning, så jeg nåede at forestille mig nr.3. Der kan man tale om at lægge sin egen forforståelse ned over andre. Jeg troede, der ville stå: at jeg er helt alene på det store laboratorium og en skræmt gravhund bed tænder ;-)
torsdag 9. februar, 2012 @ 16:36
åh speciale….jeg tør ikke tænke tanken om hvor lang tid det tager.
torsdag 9. februar, 2012 @ 16:48
Ja, det kender jeg godt. Her må vi også nøjes med en kaffeautomat. Til gengæld er der køleskab og mikrobølgeovn – og det sætter jeg stor pris på!
torsdag 9. februar, 2012 @ 16:50
Underligt nok synes jeg det er helt okay at være alene på universitetet, hvis der bare på et eller andet tidspunkt har været andre mennesker i nærheden. Åndssvagt.Specialekontoret er ALDRIG uhyggeligt :) Måske fordi der ikke er fyldt med mærkelige brummende og bippende maskiner. Eller klamme gamle skeletter…
torsdag 9. februar, 2012 @ 16:51
Det er det fedeste, sjoveste og mest spændende jeg har foretaget mig under hele min studietid. Og jeg har selv valgt, det skulle strækkes over et helt år.Så jeg kan ikke sætte mig ind i tanken :) Hvis jeg kunne få penge for at skrive speciale, så gjorde jeg det gerne lææææænge endnu!