Ja, det kan da godt være en smule romantisk at gå at savne hinanden. Og ja, man får da lidt ekstra frihed. Men helt ærligt? Langdistanceforhold stinker. Jeg hader det.
Især den del hvor man siger farvel i lufthavnen efter to fantastiske dage sammen.
Jeg kan aldrig vise mig i Tegel igen!
mandag 23. april, 2012 @ 12:12
<3<3
mandag 23. april, 2012 @ 12:12
Søde Nadia, hvor kan jeg godt forstå dig!!Min kæreste arbejdede et halvt år på Grønland, og det var SÅ svært at undvære ham. Og det er aldrig nemt at sige farvel efter et lille gensyn. Men I kommer stærkere ud på den anden side. Min kæreste og jeg har et helt andet forhold idag, fordi vi kender nye sider af hinanden. De bedste tanker, Nadia
mandag 23. april, 2012 @ 12:12
Du kan tro jeg ved hvordan du har det. Det er intet mindre end RØV at skulle undvære hinanden. Jeg står så pt. og kan se frem til 3,5 år som græsenke i hverdagen, mens han studerer 200 km væk og derfor kun kommer hjem i weekenden. Jeg er glad for at vi kun skal sige farvel derhjemme og ikke i lufthavnen.
mandag 23. april, 2012 @ 12:13
Det ser lige så ynkeligt ud på Aalborg station. Komplet med farvelsnav, hånden på hjertet, luftkys der gribes og løben efter toget.Satser altid på, at folk tror, vi aldrig skal se hinanden igen, frem for sandheden, som er at vi ser hinanden næsten hver weekend.Det gode er, at det går over en dag.
mandag 23. april, 2012 @ 12:31
Årh stakkels Nadia – sender dig mange knus!
mandag 23. april, 2012 @ 12:38
Sender en kæmpe krammer til dig <3 /Christina
mandag 23. april, 2012 @ 12:40
Åårh så hårdt… ChokoladeKramser herfra ;-)
mandag 23. april, 2012 @ 14:10
får helt ondt af dig!! 2 dage er godt nok heller ikke meget når man har været 14 dage fra hinanden :S Håber dog de to dage var lige som du havde håbet <3
mandag 23. april, 2012 @ 20:10
Du er sød Nadia
mandag 23. april, 2012 @ 20:13
Tusind tak. Det er altså meget opmuntrende at læse, at det lykkes fint for andre.Jeg tror også det her i sidste ende vil gavne os. Der går hurtigt hverdag i den, men nu skal vi til at lære at være sammen på en langt mere koncentreret måde.
mandag 23. april, 2012 @ 20:14
Det er fandme også lang tid at leve på den måde! Urk. Virker helt overvældende.
mandag 23. april, 2012 @ 20:16
Årh jeg kan lige se det for mig!Weekenden kan altså også godt føles meget langt væk, når man siger farvel om søndagen… Jeg synes det er sødt!Tror folk i lufthavnen manglede halvdelen af historien. De så bare en pige stå at græde snot i sikkerhedskontrollen, og det er hverken sødt eller romantisk. Mere sådan lidt ynkeligt.
mandag 23. april, 2012 @ 20:17
Tusind tak!
mandag 23. april, 2012 @ 20:17
… og vafler? Jeg trænger til det!
mandag 23. april, 2012 @ 20:17
Tak! :)
mandag 23. april, 2012 @ 20:18
De var bedre end jeg havde turde håbe på! Men desværre alt for korte.Nu skal jeg bare vente 3 uger, så kan jeg få to dage igen…
mandag 23. april, 2012 @ 20:23
Nurh – jeg kan åbenbart ikke stå for grædende gravhunde…
mandag 23. april, 2012 @ 20:36
Hvor er du sød!Stakkels, stakkels Nadia – Trøstekram fra mig!
mandag 23. april, 2012 @ 21:59
Hjerteskærender, det er hvad det er. Får helt flashback til Island. Kommentator nummer to har helt ret. I kommer styrket ud af det. Netop fordi du står og tuder i sikkerhedstjekket. Hvor ville det være trist hvis du var ligeglad!
mandag 23. april, 2012 @ 22:06
Masser af vafler – du kommer bare :)
mandag 23. april, 2012 @ 22:07
Jeg får det helt dårligt. Min kæreste skal FIRE MÅNEDER til Finland næste semester.. Åh nej, jeg føler dør lidt. Og føler med dig!
tirsdag 24. april, 2012 @ 09:30
Jeg så desværre ikke så gravhundeagtig ud i virkeligheden. Det havde ellers været rart, for det ville helt sikkert have scoret mig lidt empati!
tirsdag 24. april, 2012 @ 09:31
Tak. Det var lidt svært, men det skal nok blive bedre igen! Det satser jeg stærkt på.
tirsdag 24. april, 2012 @ 09:32
Ja, det har du helt ret i. Det ville naturligvis være et alvorlig tegn på, vi var på helt forkert spor.Men årh hvor er det altså frustrerende, at det skal være sådan her. Med alt savnet og tuderiet. Jeg glæder mig til det er slut, og han kommer hjem til mig igen!
tirsdag 24. april, 2012 @ 09:34
Heldigvis er det kun fire måneder, og Finland er ikke så langt væk. Det er i hvert fald de ting jeg fortæller mig selv om Kasper og Dresden…De første to uger gik godt nok også stærkt, og gik nemt. Jeg tror, jeg nok skal komme tilbage til den følelse igen, jeg skal bare lige have mit sidste besøg lidt på afstand.
tirsdag 24. april, 2012 @ 10:06
Ja man skal lige pludselig værdsætte hvert et øjeblik, for om lidt skal man afsted igen. Jeg har lige læst/set din nye tegning, og gud hvor vækker det minder!! Jeg har tudet over skype så mange gange at det efterhånden blev pinligt. Nogle dage snakkede vi ikke, men jeg græd og han trøstede. Dine oplevelser rammer mig lige, hvor det gør ondt. Mest fordi jeg bliver bragt tilbage til mine egne oplevelser. STORT kram!
tirsdag 24. april, 2012 @ 11:26
Det lyder fandme også hårdt! Jeg håber det her var sidste gang i lang tid, jeg tuder mig gennem samtalen. Orker det ikke rigtig, men det er jo lidt svært at styre.Heldigt det er overstået for dig nu :) Jeg glæder mig til, det er mig!
tirsdag 24. april, 2012 @ 12:05
Det håber jeg også for dig, men du skal vide, at det er HELT normalt, hvis det sker igen! De bedste tanker og kram herfra :)
tirsdag 24. april, 2012 @ 12:27
Sikke mange Nadia'er samlet på ét sted!
tirsdag 24. april, 2012 @ 12:33
Ja, det bliver helt forvirrende. Men snart er vi nok til at overtage verdensherredømmet, og så vil alt blive godt igen!
tirsdag 24. april, 2012 @ 21:18
HAHA! Jeg er frisk! :D
tirsdag 24. april, 2012 @ 21:45
Jeg har præsteret at gøre det samme…første gang i Karup lufthavn (ja, Karup, ikke Kastrup), og så i Sønderborg Lufthavn. Dog har Sønderborg Lufthavn også fået, hvad jeg kan forestille mig var, en rigtig fin og sød genforeningsseance med kys, kram og hop op og dreje rundt – lidt ligesom på film. Faktisk syntes jeg det var værre at sige farvel igen og igen, og kunne nemmere kapere hverdagen når man kom ind i en rutine. Dog var det også dejligt at kunne lave delmål, og tælle ned til noget der var tættere på end et halvt år, men heldigvis for dig er det jo "kun" tre måneder, ikk'? Så skal du finde alternative nedtællingsmetoder, f.eks.; tre gange SU (/løn), tolv mandage eller andet. Personligt synes jeg det er bedre end hvis man f.eks. skulle tælle nogen af halvfems dage. Happy counting :)
tirsdag 24. april, 2012 @ 22:30
Det er bestemt ikke en dårlig idé! Tror jeg vil tælle laboratorieforsøg… Dem har jeg aldrig lavet nok af, og de dage går simpelthen alt for hurtigt.Det hjælper også at tænke på, at næste gang jeg har været nede hos ham, så er en tredjedel af hans ophold allerede overstået.Tak for gode råd :)