Mere spændende er det alligevel ikke at sidde alene i laboratoriet for at vente på noget ryster færdigt (i 3 x 30 minutter) en lørdag eftermiddag.
Selvom Kasper er syg, griber jeg mig selv i at misunde ham, han kan dovne den på sofaen og se fjernsyn hele dagen. Heldige svin…