Skip to content

10 Comments

  1. Jonna
    mandag 4. februar, 2013 @ 23:37

    Jojo, men gode bekendtskaber med subtil humor er da også en slags resultat.

    Reply

    • Nadia
      tirsdag 5. februar, 2013 @ 17:28

      Det kan man sige. Bare ikke den slags der giver publiceringer (og dermed flere penge).

      (Og Jonas: Din humor er alt andet end subtil!)

      Reply

      • Lassefar
        tirsdag 5. februar, 2013 @ 20:43

        Publiceringer… Læste det som pubespircinger… Men det er vel os en slags resultat af hårdt arbejde!

        Reply

        • Nadia
          onsdag 6. februar, 2013 @ 09:09

          Ad… Ikke på min blog Lasse!

          Reply

  2. Stine
    tirsdag 5. februar, 2013 @ 14:13

    De skal nok komme, resultaterne :) Skal du ikke arbejde med det i ret lang tid?

    Reply

    • Nadia
      tirsdag 5. februar, 2013 @ 17:29

      Tre år – men der skal også nå at komme tre artikler (dvs. jeg skal have tre afsluttede forskningsprojekter med gode resultater) i den periode. Så der må gerne snart ske et eller andet :)

      Reply

      • Lassefar
        tirsdag 5. februar, 2013 @ 20:47

        Kan du ikke bare publicere dine resultater her på siden, og så vedlægge dem i afhandlingen… Jeg vil gerne aggere reviewer på dette åbne forskningsforum, det bliver skæppeskønt ;)

        Reply

  3. Lassefar
    tirsdag 5. februar, 2013 @ 20:50

    Forresten, hvis du mangler noget at lave – er du så interesseret i at patche lidt på nogle Kv2.1 kanaler i HEK celler? :)

    Reply

    • Nadia
      onsdag 6. februar, 2013 @ 13:23

      Tror lige jeg venter, til jeg har mine egne målinger i hus først…

      Reply

  4. Henriette
    onsdag 6. februar, 2013 @ 14:46

    Ha ha. Efter 4 mdr krisen kommer halvårskrisen, derefter eet års krisen skarpt forfulgt af “åh nej, nu er jeg midtvejs og har slet ikke nået det, jeg skulle” krisen. Men efter det mangler der også kun 2 års krisen og “aaaargh jeg skal snart aflevere” krisen. Hilsen een, der selv slap levende ud på den anden side. Det mest frusterende er dog, når professoren sidder med blanke øjne og proklamerer at tiden som ph.d studerende, var den bedste i hans liv. Så det går kun ned ad bakke fra nu af ;-)

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *