Følelsen af forskning
Når man laver forskning i et laboratorium, kan man ikke vide, om ens arbejde bliver til strålende resultater eller til ingenting. Langt de fleste dage spilder man på forsøg, der slog fejl.
Jeg fik engang at vide, man skal regne med, at 80% af ens tid blev brugt på fejlslagende forsøg. Det er nok lavt sat. Men de her dage, hvor jeg helst skal blive færdig med alle forsøg og afslutte alle projekter inden jeg rejser til USA, kan det godt føles noget demotiverende, at jeg slider mig selv halvt ihjel på noget, hvor der ikke udstedes garantier. Jeg ved ikke om det nytter. Om jeg kommer til at få den ene dag med succes, som jeg mangler.
På den anden side kan jeg heller ikke leve med tanken om, jeg ikke fik de sidste resultater, fordi jeg ikke prøvede hårdt nok.
Piskeriset
lørdag 13. december, 2014 @ 16:44
Jeg krydser fingre for, at det lykkes :-)
Nadia
mandag 15. december, 2014 @ 09:05
Tak! Jeg håber det, håber det, håber det!
Lu
lørdag 13. december, 2014 @ 17:04
Ej for pokker det er jo mig, 100%, men at se det tegnet får mig næsten til at føle mig endnu dummere:)
Nadia
mandag 15. december, 2014 @ 09:07
Dum eller stædig… De to ting kan godt ligge utrolig tæt op ad hinanden ;)
Jeg satser på stædig. Selvom det godt kan føles lidt dumt, ikke at få sagt ordenligt farvel til venner og familie, fordi man har travlt med ting, der muligvis ikke kommer til at lykkes…
Hvis ikke den sidste gode dag kommer, inden jeg tager afsted, ender jeg nok med at have en lidt dårlig smag i munden :/
Martin
mandag 15. december, 2014 @ 16:11
Skræmmende præcis beskrivelse af at arbejde i lab og stresset ved at være afhængig af at have et fysisk resultat og ikke bare sin teoretiske ide…
Nadia
fredag 9. januar, 2015 @ 05:16
Forhåbentlig bliver forskning sjovere den dag man bare skal læse teorien og fremsætte hypoteserne, for så at læne sig tilbage og vente på andre efterprøver det hele…