(Lige for en god ordens skyld: Nej, jeg jagter ikke musene rundt, og jeg bruger selvfølgelig ikke udstyr fra værktøjskassen, men det er alligevel lidt grænseoverskridende at skulle lære at udføre rigtige dyreforsøg)
Jeg ELSKER dit musebillede (stereoraktiske procedurer kan jeg gætte mig til). Jeg håber du slipper for de små sorte bæster man har med at gøre i metabolisme og adfærdsforskning. De kan hoppe 20-30 cm lige op i luften mens de skriger. Top Nice! Og så håber jeg der er noget mere medvind med dine forsøg (og hvis der ikke er, så får du stadigt et kickass halvår i Californien og det er jo trods alt stadigt det hele værd).
Jep, det er stereotaktiske injektioner, jeg er i gang med. Jeg synes det er et stort skridt at gå fra at aflive mus og bruge deres væv, til at skulle bedøve dem, udføre operationer og derefter rent faktisk vække dem op og have dem til at leve videre uden komplikationer bagefter. Det er et ret stort ansvar, synes jeg. Og samtidig også ret spændende at lære, selvom det er grænseoverskridende.
Vi bruger også nogle sorte linjer, men jeg synes faktisk det er et fremskridt. På KU brugte jeg små, hasselnød-farvede mus, som var sindssygt nuttede (hvilket ikke rigtig hjælper mig), men som samtidig angreb ALT. Der var ikke noget flugtinstinkt i dém! Jeg blev ærlig talt lidt træt af, de konstant bed sig fast i alting.
Tak :) Jeg håber også, jeg får nogle gode forsøg ud af det. Hvis det lykkedes, bliver det nogle fantastisk spændende resultater – den slags som man kan se, godt kan komme til at gøre en forskel. Men uanset hvad er jeg allerede meget glad for San Francisco, så jeg skal nok komme hjem med en følelse af, det var det hele værd :)
Henriette
fredag 13. februar, 2015 @ 13:43
Jeg ELSKER dit musebillede (stereoraktiske procedurer kan jeg gætte mig til). Jeg håber du slipper for de små sorte bæster man har med at gøre i metabolisme og adfærdsforskning. De kan hoppe 20-30 cm lige op i luften mens de skriger. Top Nice! Og så håber jeg der er noget mere medvind med dine forsøg (og hvis der ikke er, så får du stadigt et kickass halvår i Californien og det er jo trods alt stadigt det hele værd).
Nadia
fredag 13. februar, 2015 @ 21:36
Jep, det er stereotaktiske injektioner, jeg er i gang med. Jeg synes det er et stort skridt at gå fra at aflive mus og bruge deres væv, til at skulle bedøve dem, udføre operationer og derefter rent faktisk vække dem op og have dem til at leve videre uden komplikationer bagefter. Det er et ret stort ansvar, synes jeg. Og samtidig også ret spændende at lære, selvom det er grænseoverskridende.
Vi bruger også nogle sorte linjer, men jeg synes faktisk det er et fremskridt. På KU brugte jeg små, hasselnød-farvede mus, som var sindssygt nuttede (hvilket ikke rigtig hjælper mig), men som samtidig angreb ALT. Der var ikke noget flugtinstinkt i dém! Jeg blev ærlig talt lidt træt af, de konstant bed sig fast i alting.
Tak :) Jeg håber også, jeg får nogle gode forsøg ud af det. Hvis det lykkedes, bliver det nogle fantastisk spændende resultater – den slags som man kan se, godt kan komme til at gøre en forskel. Men uanset hvad er jeg allerede meget glad for San Francisco, så jeg skal nok komme hjem med en følelse af, det var det hele værd :)