Venner har stor betydning i vores liv.
Om man har groet fra hinanden eller det er mere eksterne faktorer der presser på. Er sagn en uundgåeligt del af et venskab, før eller senere må man sige farvel. Det sværeste er nok, hvordan vedkommende er blevet en del af en selv og så føle at miste dette. Deres glæder var vores glæder og deres sorger var vores sorger. Når alt dette er sagt. Kan man tage sig med ro, når sorgerne har lagt sig og sige til sig selv. “Der er folk at holde af i denne verden, jeg har selv oplevet det.”
Jeg ved hvad jeg har skrevet, lyder overfladisk og knapt så gennemtænkt. Jeg vil gerne indrømme at det heller ikke er så gennemtænkt og filosofisk. Jeg ved dog hvordan det er at miste nogen, bare under måske lidt mere akutte(?)/alvorlige vilkår. Følelsen af selve sagnet tror jeg nu er det samme underordnet vilkårene. Så derfor skrev jeg hvad jeg selv følte og hvad jeg tænkte der fik mig i lidt bedre humør.
Jeg håber det kan være en smule til hjælp, nu når Hanne skal f-ordet.
Sum1
søndag 27. september, 2015 @ 22:10
Venner har stor betydning i vores liv.
Om man har groet fra hinanden eller det er mere eksterne faktorer der presser på. Er sagn en uundgåeligt del af et venskab, før eller senere må man sige farvel. Det sværeste er nok, hvordan vedkommende er blevet en del af en selv og så føle at miste dette. Deres glæder var vores glæder og deres sorger var vores sorger. Når alt dette er sagt. Kan man tage sig med ro, når sorgerne har lagt sig og sige til sig selv. “Der er folk at holde af i denne verden, jeg har selv oplevet det.”
Jeg ved hvad jeg har skrevet, lyder overfladisk og knapt så gennemtænkt. Jeg vil gerne indrømme at det heller ikke er så gennemtænkt og filosofisk. Jeg ved dog hvordan det er at miste nogen, bare under måske lidt mere akutte(?)/alvorlige vilkår. Følelsen af selve sagnet tror jeg nu er det samme underordnet vilkårene. Så derfor skrev jeg hvad jeg selv følte og hvad jeg tænkte der fik mig i lidt bedre humør.
Jeg håber det kan være en smule til hjælp, nu når Hanne skal f-ordet.