Tanker om at flytte
Det bliver en trist dag, når jeg forlader København. Her er så mange ting at savne:
- Efter en bytur er jeg kun en kort cykeltur fra at ligge hjemme i min seng.
- Det er så nemt at være spontan når brunch, kaffedates, teaterstykker, strandture, drinks, biograffilm, minifestivaller og bland-selv-slik altid er lige ude foran døren.
- Når jeg har købt ind, skal jeg kun slæbe poserne 300 meter, og jeg har mindst 7 dagligvarerbutikker at vælge mellem.
- Hvis jeg vil købe honmirin, god tofu (det findes!), kimchi eller udonnudler til aftensmaden, drejer det sig om 4 minutter på cykel, ligesom billig, hurtig og sund takeout altid er lige om hjørnet.
- Selvom mange af mine venner er flyttet ud af byen, er jeg altid nem at besøge lige der i smørhullet mellem to s-togsstationer, tæt på motorvejen og med adskillige buslinjer ved min hoveddør.
- Vores dejlige, lyse og billige lejlighed, som vi kun forlader, fordi vi er alt for fornuftige.
Der er selvfølgelig også til at være nogle fordele ved flytningen. For at nævne et eksempel, så er det eneste som får mig igennem dagens fejlslagne hjemmearbejdsdag én tanke, som jeg messer til mig selv på repeat:
Jeg kommer fucking ikke til at savne min cirka 20-årige egotrippernabos basrester. Fuck ham. Fuck hans banken på radiatorrørene. Fuck hans højlydte pornoforbrug. Fuck hans technocrap for åbne vinduer og hans morgenfester, som jeg seriøst tvivler på er cokefri. Jeg hader ham, og jeg glæder mig til at være et voksent, bittert menneske i forstaderne uden pseudoteenagetabernaboer med hang til gajolshots.
Jeg er så klar til rækkehushave og sløve forstadsnætter.
Anne
mandag 25. juni, 2018 @ 20:09
Ha ha, ja pludselig tager man sig selv i at være blevet så gammel (eller sådan noget), at man får den slags tanker og lyster…
Nadia
mandag 25. juni, 2018 @ 22:19
Jeg havde det på præcis samme måde da jeg flyttede fra kollegiet, så jeg tænker at det er naboen og ikke min alder, der er problemet ;)
Ej, det har faktisk ikke været et generelt problem her hvor vi bor, og jeg tror egentlig min nabo er godt på vej til at blive smidt ud – jeg er bare glad for, jeg ikke skal blive hængende indtil det sker. Og hvem ved? Måske jeg bliver lige så hurtigt træt af plæneklippere søndag morgen i vores nye hus? ;)
Nadia
mandag 25. juni, 2018 @ 22:20
Arh jeg tager det tilbage. Jeg bliver ikke lige så træt af plæneklippere, som jeg bliver af at høre på min nabo ser porno.
Anne
mandag 25. juni, 2018 @ 22:44
Maskinparken i et villakvarter kan ellers være utrolig stor og støjende, men ja – jeg forstår jo godt hvad du mener – hele vejen ;)
Nadia den anden
mandag 25. juni, 2018 @ 22:35
Det er så nu, jeg ser fordelen ved at være halvdøv, jeg tager bare høreapperaterne af. Problem solved.
Mit problem her er at jeg har 3 (FML) hash-rygende naboer. Og her stinker! What is worst?
Nadia
tirsdag 26. juni, 2018 @ 09:14
Så tror jeg faktisk, jeg foretrækker en støjende nabo, som i længden ikke ville få lov at blive boende… Det lyder virkelig ærgerligt! Tobak, hash, det er ligemeget, jeg ville hade at bo et sted, hvor man kan lugte andre menneskers røg.
Jeg kan godt huske reaktionen, dengang nogle politikere foreslog at forbyde rygning i lejligheder: Det var et indgreb i folks personlige frihed, skulle man nu ikke have lov til at ryge derhjemme osv.
Men… det svar kan simpelthen ikke være kommet fra nogen, der selv har oplevet hvordan det er at åbne køkkenskabene og få naboens andenhåndsrøg lige i ansigtet.
Nadia den anden
tirsdag 26. juni, 2018 @ 13:05
Nej det er jo lige det. Jeg husker godt den debat. Men, de må have glemt alle de hash-tågede hoveder. For jeg vil til enhver tid fortrække alm. røg frem for den her hash-stank. Tror ikke politikerne lige tænker over dén side af problemet.
Og politiet? Til trods for det er ulovligt, vil de ikke gøre noget fordi, det er på privatgrund der ryges… Tak, med land skal lov åbentbart ikke altid bygges. Suk!
Nadia
tirsdag 26. juni, 2018 @ 13:50
Nå, men det er da rart at vide, at jeg åbenbart kan ryge al den hash jeg vil helt lovligt, så længe jeg gør det på privat grund. Altså…
C and the City
søndag 8. juli, 2018 @ 20:37
Jeg ved næsten ikke om jeg kan få mig selv til at sige det, men hvis der er et sted folk larmer, så er det i forstæderne
Skrigende unger, teenagere alene hjemme, en endeløs række af grillfester, fødselsdage, studenterfester og hyggekommensammen med partytelt og provins-DJ.
Plus hele vognparken af eldrevne haveremedier, der partout skal bruges kl. 07 søndag morgen…
Jeg sværger, at der er mere stille her bor jeg bor nu i downtown, end de frygtelige 7 år jeg henslæbte i forstaden i et inferno af larm
– hvor der er desværre ikke en husorden, man kan vifte folk om næsen med.
Jeg blev DYBT overrasket over larmen 24/7 og jeg håber at I har fundet et sted, der er langt mere roligt og sølvbryllupsagtigt (Hvor I kan ryge al den hash i vil :-) )
Kæmpe tillykke med huskøbet, i hvert fald <3
Nadia
fredag 13. juli, 2018 @ 21:33
Ha! Jeg tror dig gerne – jeg tænker nu alligevel at området larmer om morgenen og midt på dagen mere end om natten. Og jeg tvivler faktisk kraftigt på, vi befinder os i et område med mange teenagere – tror det er et sted for pensionister (og deres græsslåmaskiner!) og for småbørnsfamilier. Nå ja, og så os :)