Nadia
About Nadia
Posts by Nadia Dackel:
Bare hans tænder nu ikke falder ud bagefter…
Min yngste lillebror er kun på sommerferiebesøg en gang om året – og så er det vel helt okay, at jeg simpelthen ikke kan sige nej til ham, ikke?
Sommerferie og huspasning
Jeg har haft lidt problemer med at skulle skrive om min ferie. Der skete jo ingenting! Vi slappede bare af, fik nogle venner på besøg og sådan.
Men når jeg tænker efter, så havde ferien alligevel det hele.
Der var afslapning og hygge i sommersolen:
Der var frygt:
Der var heltemod:
Der var kamp:
Der var underholdning:
Der var succes:
Der var god mad:
Rigtig meget mad:
Og så var der kærlighed:
… rigtig meget kærlighed.
De svære valg her i livet
Der er selvfølgelig enkelte… problemer… ved at skifte til farvelægning på computer. Som f.eks. Kaspers farve. Helt fra starten valgte jeg at tegne ham som en bordeaux, nuttet bjørn. Sådan ser han ud på alle mine tegninger, altså dem der ligger herhjemme på mit skrivebord. Desværre er det som om scanneren har modarbejdet mig lidt, hvorfor de fleste af jer kender ham som “den lyserøde bjørn”.
Kasper har stadig ikke tilgivet mig.
Jeg har selvfølgelig mulighed for at give ham oprejsning, eftersom jeg alligevel skal til at ændre på farverne. På den anden side… Det er da for sent at lave om på nu, ikke? Ellers er der jo ingen, der kan kende ham igen.
(Muhuhahahaha – det er nu du skal til at være ekstra sød ved mig Kasper!)
Endelig hjemme!
Selvom det har været en fantastisk hyggelig ferie, så er der altså noget helt særligt over bare at smide sig i sin egen seng, når man kommer hjem igen.
Jeg har allerede planlagt en lille tegnet gennemgang af ferien, men det må vente lidt. Nu vil jeg bare nyde, at jeg kan slappe af i min egen sofa.
Imens kan I jo kigge lidt på tegningen ovenfor. Jeg er hamrende træt af at farvelægge med farveblyanter, for det er ret tidskrævende. Nu har jeg forsøgt mig med et tegneprogram – tegningen er dog stadig lavet med kuglepen og scannet ind. Det skal nok finpudses lidt, men hvor er det dog dejlig nemt!
Del 14: Alt godt har en ende
Det gjaldt også for kollegielivet. Da dem jeg kendte fra køkkenet efterhånden begyndte at flytte ud, flyttede der nye studerende ind. En del af dem havde en lidt alternativt fortolkning af begrebet “hensyn”. Hensyn var ikke det, man skulle tage over for andre – hensyn var mere en slags overbærenhed, man skulle udvise overfor dem.
Da disse teenagere, der havde en del uforløste forældreoprørskomplekser, flyttede ind, indså jeg, at det var på tide jeg flyttede ud. Sådan sluttede en ellers fantastisk periode af mit liv.
(Ja, det sagde han. Jeg hørte det selv, da jeg hysterisk forsøgte at banke hans dør ind klokken 3 om natten. Han hørte mig ikke på grund af musikken. Jeg hader dem stadigvæk en lillesmule)
Efter at have brugt hvad der føltes som 100 år på at finde en lejlighed, flyttede Kasper og jeg sammen på Østerbro. Der bor jeg endnu – og så er I vist up to date med alt det vigtige, der er sket i mit liv.
Jeg håber ikke, det har været for kedeligt – men uanset hvad vender den almindelige “HverdagsNadia” tilbage i morgen, endnu engang på dagbogsform. Vi ses!