Uncategorized

Det går ærlig talt lidt tungt:

Sig til hvis I (mod forventning) kender nogen, der kender nogen, der gerne vil leje et værelse ud i… årh glem det. Jeg kommer til at bo i laboratoriet i smug.

Hvad gør man, hvis der ikke er plads til to kageforme i ovnen?

Og med “lidt” mener jeg “nok til en lille frokost”.

Jeg har hørt flere varianter af denne sætning, men jeg lærer nok aldrig rigtig at opfatte den som en kompliment (selv hvis den er ment sådan):

(Måske hjælper det heller ikke, Christian engang i beruset tilstand bekendtgjorde, at jeg på mange måder var som en Rittersport: “Kvadratisk, praktisk, god”. Det er muligvis den dårligste kompliment, jeg nogensinde har fået.)

… men som han lyder lige nu, skulle man tro, han var tættere på 80.

For det meste er jeg fint tilfreds med min højde. Selvom jeg kun måler 160 cm (og dermed er en pænt udfordret koncertgæst), så synes jeg inderst inde, det er helt perfekt! Især efter petite-udgaven af tøj er begyndt at finde vej ud i butikkerne, har jeg haft svært ved at finde noget at brokke mig over. Udbuddet er mænd er større, jeg har en god undskyldning for ikke at kunne løbe hurtigt og jeg kan købe billige converse-sko i børnestørrelse. Rent win.

Men så er der… andre dage. Dage hvor jeg alligevel ærgrer mig lidt over, jeg ikke har bare 4 cm mere på den konto…

… seriøst? EN EUR-PALLE!?!