I 2012 var jeg nærmest ikke ude at rejse.
I 2013 bliver det helt anderledes. Kalenderen for det første halve år er allerede fyldt op, og for første gang nogensinde skal jeg uden for Europa:
(Ægte) japansk bryllup, karaoke med Hanne i Tokyo, på autentisk engelsk pub med Kim og besøg hos Jessi i hendes amerikanske elektrofysiologiske laboratorium? Evt. krydret med lidt hvaler og/eller en kajaktur på stillehavet?
Det kan ikke gå galt.
I 2012 blev jeg langt om længe færdig med min uddannelse i farmaceutisk videnskab. Sekundet efter fik jeg en stilling på Panum (i samarbejde med Lundbeck og Farma) som ph.d.-studerende. Det føltes cirka sådan her:
I 2013 håber jeg at være lige så begejstret for mit ph.d.-studium som jeg er nu. Men jeg håber også, jeg bliver bedre til at tøjre min entusiasme, når folk af høflighed spørger ind til mit arbejde.
I 2012 arbejdede Kasper tre måneder i Dresden. Et ophold i udlandet er forventeligt, når man er i gang med et ph.d.-studium, og Kasper havde glædet sig længe. Jeg var meget nervøs i tiden op til han skulle afsted. Men da jeg endelig befandt mig alene i Danmark, tog jeg det faktisk utrolig pænt og hyggede mig fint. I hvert fald de fleste dage.
Andre dage… not so much.
I 2013 bliver rollerne muligvis byttet om
Jeg har ikke set ham siden. I dag fandt jeg ud af, han er død. Jeg vidste ikke engang, han havde kræft.
Jeg tænker på hans familie, der skal til at holde jul. På om han havde det godt inden? Var han glad?
Og jeg føler mig pludselig meget skrøbelig. Dødelig. Jeg tænker på min gymnasieklasse. Det føles som om nogen har peget ind i flokken af os og plukket en.
