Uncategorized
Ubalance
Nogen gange synes jeg, der sker ting omkring mig, der gør mit liv lidt for kaotisk. Det er en rodet og udefinerbar følelse, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op med.
De dage, hvor jeg har det sådan, er jeg ekstra glad for mit speciale. Arbejdet bliver et behageligt tilflugtsted. Det er som om, jeg lige så langsomt dykker ned under overfladen, hvor der er mere stille.
Og efterhånden som jeg fordyber mig, bliver alting roligt.
Til sidst glemmer jeg helt, hvad det var, der bekymrede mig.
Alene på universitetet en søndag aften nynner jeg en lille sang og elsker lidt på verden igen.
I dag er en stor dag!
Min vidunderlige lillesøster er blevet student fra Næstved Gymnasium. Jeg synes det er så smukt, så fint, så flot klaret!
Jeg kunne ikke være der selv, da hun fik huen på, men jeg glæder mig som et lille barn til at overvære hendes dimission på fredag, til at se hende køre afsted i hestevognen og ikke mindst til at forære hende gaverne jeg har købt.

















