Når folk spørger mig, hvad jeg synes om at være i lektiecaféen, så plejer jeg at svare, at det er meget hyggeligt, og at børnene er vældig søde. I går ville det svar have været en løgn.
Ja, det er mig. Solnazisten, der ikke kan tåle tanken om en hel dag i verdens mørkeste auditorium, og derfor tvinger sagesløse holdkammerater til udendørs frokost. Nyd det, blev der sagt!
Denne uge er der pinsestævne i Oslo, og jeg skal ikke med. Min underviser gjorde det klart, at denne uge var den vigtigste uge på kurset, så fravær ville være lig med en lavere karakter i sidste ende. Jeg gjorde det fornuftige og droppede pinse-planerne. Siden rykkede han undervisningen, og nu er jeg (igen) pænt bitter.
Til dig der ikke ved hvad pinsestævne er, kan jeg fortælle, at det er de skandinaviske farmaceutstuderenes svar på Roskilde Festival. 10 farmaceutstuderende fra hhv. Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark mødes i et af de pågældende lande. Om dagen er der virksomhedsbesøg. Det er meget forskelligt, hvor seriøst folk tager det. Især fordi der er enorme tømmermænd involveret.
Hovedpointen med pinsestævnet, er nok i virkeligheden sang og druk. Det gøres hver eneste dag på turen, gerne i stor stil. Vi har vores egen sangbog, hvorfra de fleste af sangene gør sig godt som fuldemandssange.
Der sluttes af med galla. Det kan vi li’!
Stemningsbilleder:
Ja, det er vist også en pinsetradition – altså det med at tegne på tøjet.
Man lærer hurtigt, at pinsesauna ofte udvikler sig til nøgensauna. Jeg var ikke frisk. Dette illustrerer i øvrigt mit første møde med en pinsedeltager. Jeg kom senere end de andre, og dumpede ind midt i en kostumefest.
Man lærer også pinsesproget, der er en god blanding af dansk, svensk og engelsk. Og at alle skandinaver er enige om, at dansk er det grimmeste sprog af dem alle. Svenskerne kalder at kaste op for “at tale dansk”. Det var svenskerne gode til at demonstrere…
Overraskende nok, så viste det sig at polisen i Uppsala var mere nazi end hvad man forestiller sig af en sherif fra Texas. Således blev Oscar slæbt med på politistationen, for at svinge sig i en lygtepæl, da han kom hoppende forbi. Personligt tror jeg, at de meget unge betjente i virkeligheden var blevet stødt over Oscars ekstremt stramme og lidt for små polkaprikkede bukser.
Ahh, good times! Men man skulle nok have været der, for rigtigt at forstå pinsestævnet. Jeg skulle have tegnet 10 billeder til, heriblandt nogle hvor der sidder 50 mennesker og drikker om kap. Eller synger selunge-sangen. Eller fylder sig med øl og cider, sponsoreret af medicinalindustrien. Åh hvor ville jeg gerne med igen!
Jeg havde helt sikkert spist mere end et stykke jordbærkage, hvis det ikke var fordi, jeg ikke kendte dem, og fordi de var helt vildt slanke. Meget tyndere end mig. De fik i den grad aktiveret nogle mindreværdskomplekser hos mig, på trods af de var meget søde og underholdene.
Jeg havde så åbenbart kun lyst til en halv pizza. Fordi jeg åbenbart også var helt mæt efter al den kage. Der kan man se.
Ret skal være ret: Jeg blev efterfølgende tilbudt en drink til bilturen, men afslog for ikke at virke som en desperat alkoholiker.
Nu tænker du måske, at jeg vel er meget glad for disse beslutninger i dag, men der tager du fejl. Jeg er et bittert menneske. Jeg overvejer endda at køre til bageren for at købe en ny jordbærkage, som jeg så kan fortære alene, skjult i min lejlighed. Det eneste der holder mig tilbage, er frygten for jeg ikke er hurtig nok:
(Okay, han ville aldrig kigge sådan på mig, men han ville grine. Længe.)
Jeg ved godt det er lidt fjollet at gå op i, og jeg ved godt at det er ingenting i forhold til større og ældre blogs, men jeg er alligevel i godt humør her til morgen, fordi jeg havde 113 hits herinde i går.
