Lysår fra min sidste kærlighed, der trods alt var en computer beregnet til spil.

På den anden side, så var min kærlighed til Zepto’en heller ikke uproblematisk. Det startede smukt, den var så pæn, så pæn. Men allerede dagen efter sin ankomst havde den skuffet mig, da den brød sammen og gik i sort. På grund af et flere år gammelt strategispil. Det skulle vise sig at være Zepto’ens svar på alle computerspil, og jo længere tid vi havde været sammen, jo kortere tid gik der, før det skete igen. Så bredte det sig til youtube videoer og videre igen til online radio. Til sidst begik den selvmord.

Nu er jeg desperat. Jeg kan ikke være undvære en bærbar computer! Kaspers stationære får mig til at overveje selvmord. Jeg havde bare aldrig troet, at jeg blev nødt til at droppe hvert eneste af mine krav. At jeg i den grad skulle nøjes… Åh hvor jeg glæder mig til en dag at blive rig (eller bare at få fast arbejde). Så… Altså… Der er en Compaq på vej – en computer så billig, at HP ikke rigtig vil stå ved den, og har givet den sit eget navn.

Når folk spørger mig, hvad jeg synes om at være i lektiecaféen, så plejer jeg at svare, at det er meget hyggeligt, og at børnene er vældig søde. I går ville det svar have været en løgn.

Ja, det er mig. Solnazisten, der ikke kan tåle tanken om en hel dag i verdens mørkeste auditorium, og derfor tvinger sagesløse holdkammerater til udendørs frokost. Nyd det, blev der sagt!

Normalt er jeg super positiv, når jeg vågner op til strålende solskin.

Jeg ved ikke, hvorfor det gik galt i dag.

Det lød ellers som reel morgenmad.

Denne uge er der pinsestævne i Oslo, og jeg skal ikke med. Min underviser gjorde det klart, at denne uge var den vigtigste uge på kurset, så fravær ville være lig med en lavere karakter i sidste ende. Jeg gjorde det fornuftige og droppede pinse-planerne. Siden rykkede han undervisningen, og nu er jeg (igen) pænt bitter.

Til dig der ikke ved hvad pinsestævne er, kan jeg fortælle, at det er de skandinaviske farmaceutstuderenes svar på Roskilde Festival. 10 farmaceutstuderende fra hhv. Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark mødes i et af de pågældende lande. Om dagen er der virksomhedsbesøg. Det er meget forskelligt, hvor seriøst folk tager det. Især fordi der er enorme tømmermænd involveret.

Hovedpointen med pinsestævnet, er nok i virkeligheden sang og druk. Det gøres hver eneste dag på turen, gerne i stor stil. Vi har vores egen sangbog, hvorfra de fleste af sangene gør sig godt som fuldemandssange.

 

Man lærer hurtigt, at pinsesauna ofte udvikler sig til nøgensauna. Jeg var ikke frisk. Dette illustrerer i øvrigt mit første møde med en pinsedeltager. Jeg kom senere end de andre, og dumpede ind midt i en kostumefest.

 

Jeg havde helt sikkert spist mere end et stykke jordbærkage, hvis det ikke var fordi, jeg ikke kendte dem, og fordi de var helt vildt slanke. Meget tyndere end mig. De fik i den grad aktiveret nogle mindreværdskomplekser hos mig, på trods af de var meget søde og underholdene.

   

Jeg havde så åbenbart kun lyst til en halv pizza. Fordi jeg åbenbart også var helt mæt efter al den kage. Der kan man se.

Ret skal være ret: Jeg blev efterfølgende tilbudt en drink til bilturen, men afslog for ikke at virke som en desperat alkoholiker.

Nu tænker du måske, at jeg vel er meget glad for disse beslutninger i dag, men der tager du fejl. Jeg er et bittert menneske. Jeg overvejer endda at køre til bageren for at købe en ny jordbærkage, som jeg så kan fortære alene, skjult i min lejlighed. Det eneste der holder mig tilbage, er frygten for jeg ikke er hurtig nok:

  

Jeg ved godt det er lidt fjollet at gå op i, og jeg ved godt at det er ingenting i forhold til større og ældre blogs, men jeg er alligevel i godt humør her til morgen, fordi jeg havde 113 hits herinde i går.

Mange, der ikke kender Kasper specielt godt, har et indtryk af, han er meget seriøs og fornuftig.

De tager fejl.

   

I går var jeg til pladerelease hos min halvkusine, Sine Back Rüttel, der netop har udgivet en cd.

Hvis I har lyst, så synes jeg I skal høre hendes første single: Chasing the Dragon