maj 2012
Hvordan siger man tak for alt det?
Jeg havde en meget lang weekend uden ret meget søvn, og da jeg vågnede op mandag, var det inklusiv hoste, ondt i halsen og mere selvmedlidenhed end sundt er.
Jeg vidste godt fra morgenstunden af, det ikke ville blive sådan en dag på universitetet, der kan klares på under 8 timer. Men så da jeg mødte op (10 minutter for sent), var første opgave nærmest allerede overstået!
Dagen blev pludselig lidt bedre. Fik også lige nogle gode nyheder om mit projekt, fik planlagt nogle ting der har generet mig lidt, gik i gang med nogle forsøg…
Alt sammen begivenheder der hurtigt blev overgået, da jeg fik en pakke med posten fra min storebror Frederik. Han havde sendt mig et virkelig sødt og sjovt brev, en stor dåse tyrkisk peber – og en gravhund! Jeg må indrømme, at jeg nok kom til at græde lidt, da jeg pakkede det hele ud.
Og som om det ikke var nok, endte dagen med, at Kristian lige kom forbi universitetet og hev mig ud at spise lækkert take away. Lige hvad jeg trængte allermest til.
Gid alle mandage var sådan!
Nej, jeg fik ikke lavet nogen målinger i går…
Dengang jeg startede på specialet, havde jeg en lidt en drøm om, det ville blive sådan her:
Og selvom jeg stadig elsker mit speciale (højt), og ikke kunne forestille mig noget bedre, end at fortsætte med det flere år endnu, så må jeg nok også erkende, at min dagligdag mest af alt ser sådan ud:
Pludselig har fredag og alkohol fået en helt ny betydning.