Nadia

I dag skal Kasper og jeg til en af hans gode venners bryllup (ja, ham med solbrillerne fra Polterabenden). Det bliver super hyggeligt. Sikkert også vildt romantisk. Det er bryllupper jo. Man begynder helt at drømme… Kasper og jeg har dog vores prioriteter i orden, så det bliver ikke vores tur til at gå op af kirkegulvet lige foreløbig:

Det gælder om at være på forkant med ønskelisten.

Der er mange grunde til, jeg nogle gange drømmer om at vinde i lotto. Men i dag er der kun én:

Jeg ved ikke, om det var fordi verdens sødeste gravhund døde, eller om det var fordi jeg var helt ør i hovedet efter første eksamen. Men alt gik i koks i går. Eksamenslæsning? Fuldstændig ustruktureret og ukoncentreret. Upload af poster-præsentation? Kom første i tanke om at deadline var klokken 22.00, da den uret viste 21.55 – ikke meget tid til at rette dem til. Vigtige artikler der skulle være gennemlæst og forstået? Vild paniklæsning er i gang lige nu.

Med andre ord forventer jeg, at denne scene vil udspille sig senere i dag:

Nogen dage kan det være svært at tegne så det ligner. Nogen dage er man samtidig ligeglad. Nogen dage er man også fuldstændig ligeglad med et 10-tal i yndlingsfaget, og ligeglad med at ens kæreste har taget take-away mad og slik med hjem.

Nogen dage er det sidste man har lyst til, at tegne sig selv som en gravhund. Det er f.eks. den dag, hvor den gravhund man har haft, siden man var 9 år, blev aflivet efter kort tids sygdom.

… men der er ingen kreativitet tilbage i mig i dag. Der er kun plads til eksamenspanik, der især er opstået af, jeg ikke har været til mundtlig eksamen med karakterer og det hele, siden jeg gik i gymnasiet (bachelorforsvar tæller ikke rigtig). Jeg har på fornemmelsen, at selvsikkerhed og en nonchalant attitude ikke bringer mig så langt i dag, som det gjorde dengang.

Den første der foreslår, at jeg bare skal forestille mig min lærer i undertøj, vil blive straffet.