Nadia
Posts by Nadia Dackel:
Opfølgning
Jeg kan da lige fortælle, at Kasper kom sikkert hjem i går (klokken 16) helt uden ny stripperkæreste og med sine ben i behold. Det havde været en hel fantastisk tur, fortalte han. Han havde kun en lille klage, men den handlede mere om turen hjem fra Fyn i bil:
Jeg forstår dem godt. Mad fra McDonalds smager da meget bedre – de har de bedste milkshakes. Jeg synes næsten, han godt kunne have taget noget med hjem til mig…
I stedet var han sød at hente thaimad. Og jeg var så glad for at se ham, at jeg faktisk synes han duftede godt. Selvom han ikke havde været i bad i tre dage. Det må være kærlighed!
Polterabend
Bør man være bekymret, når ens kæreste har været til en polterabend i går, men her klokken ni ti tolv tre stadig ikke har givet lyd fra sig? Eller skal man bare antage, at han ligger i en sovepose omgivet af tomme øldåser et eller andet sted, og i øvrigt lige skal spise lidt af grillmaden fra i går, før han smutter?
“Ikke andet?”
Når folk uden for universitetsverdenen (herunder nogen fra min kære familie) spørger ind til, om jeg sidder og læser bøger hele dagen for tiden, kan jeg kun svare nej. Jeg læser mest artikler. Så siger de ikke så meget, men al medlidenhed forsvinder. “Ikke andet?” lader de til at tænke. Jeg har prøvet at sige: “Det er altså ikke ligesom avisartikler – det er meget sværere”, men det hjælper ikke. “Ja ja”, svarer de. Lidt for hurtigt. De synes stadig, det lyder som piece of cake.
Her er, hvad de (cirka) tror jeg bruger al min tid på disse dage:
Fremtidigt arbejde?
Når nogen spørger mig, hvor jeg godt kunne tænke mig at arbejde, når jeg engang bliver færdig, er svaret langt og kedeligt.
Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad folk køber og indtager, så længe de gør det på et informeret grundlag.
Og mens de bliver informeret, kan jeg jo lige så godt blive underholdt.
Eller måske jeg kunne få job på en detox-klinik? Så ville jeg gå rundt hele dagen og spørge efter, præcis hvilke affaldstoffer de mente man fik ud af kroppen. Det ville kun være mig, der ville synes det var sjovt.
Så…
Skal vi ikke bare satse på den der onde medicinalindustri? Jeg krydser virkelig fingre. Om et år… Om kun ét år…














