Nadia

Jeg må nok indse det – jeg kommer ikke ind at se “X-men: First Class” med mindre jeg tager i biografen alene.

ENDELIG kan jeg “learn to draw” The Princess & The Frog.
Jeg burde seriøst lære at holde mig fra computeren, når jeg har mit dankort ved hånden… Det er de tåbeligste ting jeg køber.

Nu har biblioteket igen vist sig at være en dræber. I første omgang irriterede det mig, fordi ingen af de bøger jeg ville låne var til rådighed. Gennem flere måneder har jeg derfor nøje udvalgt enkelte bøger og reserveret dem. Nu irriterer biblioteket mig ved at få dem allesammen hjem samtidig. Værsgo at slæbe. Værsgo at læse. Det hele. På 1 måned, i din læseferie. Som jo skulle bruges på LEKTIElæsning, ikke.
Hvem kunne have forudset at en bog med 4 i køen foran mig ville blive ledig efter 2 uger? Og hvordan kan det i øvrigt gå til, at jeg nu er nummer 19 i køen til en bog jeg tidligere var nummer 14 til?

Jeg føler mig alvorligt fristet til at gå tilbage til køb af paperbacks!

Jeg har jo før klaget min nød over dueproblemer, så jeg synes I skulle vide, at jeg endelig har fået en lille sejr (for første gang). Det viser sig, at store, osende olielamper er vejen frem, hvis duerne skal skræmmes på en måde, der gør, de ikke kommer tilbage resten af dagen.

Læg lige mærke til den ene har en lille kvist i munden. Det er ikke for sjov, jeg har tegnet det. De små svin er i gang med at bygge rede.

Kærlighed kan vise sig på mange måder. En af dem er, hvis man på dummeste vis har drukket sig meget fuld hen på eftermiddagen, og derfor har tømmermænd allerede tidligt på aftenen – og ens kæreste så kommer hjem med mad og cola fra McDonalds.
Der var bare et særligt lys over ham, da han trådte ind ad døren…

I sidste eksamensperiode fantaserede jeg om at finde familiegravstedet på Assistens Kirkegård, såfremt det stadig lå der. I går fik jeg det endelig gjort.
Jeg havde forestillet mig turen som en regulær skattejagt, hvor jeg ville bruge laaang tid på at finde frem til den pågældende grav. Grav for grav ville jeg komme nærmere og nærmere. Sådan var det nok også blevet, hvis ikke jeg havde taget Kasper med. Kasper har jordens bedste stedsans, og kan finde alle steder, selvom han aldrig har været der før (derfor kan det også undre mig, at han ALDRIG kan finde noget i køleskabet…). Mens jeg tossede rundt og kiggede på alle de fine, fremmede grave, og blev mere og mere irriteret over det elendige kort over kirkegården jeg havde til rådighed, forsvandt Kasper. Han gik simpelthen direkte over til graven. Bum. Sådan skulle dét gøres. Ikke verdens længste skattejagt.

Det var lidt antiklimaks. Så jeg udvidede turen med et smut forbi mindelunden i Ryvangen. Så kunne vi da finde min farmors farbror i stedet – uden kort! Som sagt, så gjort.
Vips, vips, vips så havde Kasper fundet den grav også. Mellem 105 andre identiske gravsteder.

Jeg synes faktisk, det var rigtig interessant at snage sådan i fortiden. Men hvis der skal være lidt skattejagt over det en anden gang, så lader jeg Kasper blive hjemme. Jeg kan bare lede efter de samme grave igen – min stedsans er så elendig, at jeg stadig kan miste orienteringen, når jeg er i Lyngby Storcenter. På trods af jeg arbejdede der i to år.