Uncategorized

Da jeg som 13-årig var i Edinburgh med min ungdomsklub, sad vi på en plads fyldt med duer og spiste morgenmad. Pludselig så jeg en engelsk dreng på knapt 5 år, der synes det var vildt sjovt at hoppe på duernes haler. Jeg var dybt forarget, og da han ikke reagerede på mit høflige “please stop”, endte jeg med at råbe af ham på dansk. Det hjalp heller ikke rigtig, men det fik hans mor til at hente ham og forlade pladsen. Jeg var Nadia, duernes beskytter.

Sådan er det ikke længere. Lige nu overvejer jeg, hvordan jeg bedst muligt kan dræbe den due, der har bestemt sig for at bygge rede på min altan. Den har syltet alt ind i klam patogen-befængt duelort, der nærmest kun kan fjernes ved brug af saltsyre. Jeg hader den og alle dens ulækre venner. Nadia, 24 år, har ingen overbærenhed når det gælder de flyvende rotter.

Hvis bare jeg havde et haglgevær…

Måske man skulle åbne vinduet, før man skyder?

Jeg er som tidligere nævnt flad. Vi snakker 500 kr. til sjov og uforudsete udgifter om måneden indtil august. Derfor har jeg ikke råd til at tage på Roskilde Festival. Jeg har egentlig heller ikke tid til det, for jeg skal til eksamen den 1. juli.
Alligevel vil jeg selvfølgelig vildt gerne afsted. Min kæreste skal et halvt år til udlandet, så han er ikke hjemme til at underholde mig, hvis jeg bliver hjemme. Næsten alle mine venner skal afsted. Mine søskende skal afsted. Hvis jeg bliver hjemme, så bliver det altså pænt kedeligt. Der ud over kunne jeg godt drømme om lidt ugelang meningsløs druk.
For at motivere mig selv mere mod retningen af en drop-Roskilde-stemning, har jeg lavet en top 5 over, hvor røvsygt Roskilde Festival kan være:
5. pladsen går til en endeløs række af fede koncerter, jeg ikke får det store ud af, fordi jeg ikke kan se scenen.
4. pladsen går til den uforudseelighed, der altid er på Roskilde. Nogen gange er det fedt. Andre gange er det bare vildt irriterende.

3. pladsen går til den evige toiletkø. Den gør mig deprimeret. Desværre har jeg en blokering i min hjerne, der gør det umuligt at tisse i hegnet, busken eller et af de andre steder mine veninder kan finde på at anvende som toilet. Jeg står i den kø mindst 15 gange om dagen. Enkelte dage har jeg følt, jeg slet ikke laver andet.

 
2. pladsen går til de gange det regner. Jeg har ikke glemt Roskilde 2007. Om torsdagen efter en ottetimers parkeringsvagt ved Vor Frue Kirke var jeg drivvåd, og glædede mig bare til at komme hjem at sove i en varm sovepose. Snydt igen. Teltet var utæt, gået i stykker og min sovepose var gennemblødt. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, så efter et mindre hysterisk breakdown fik min kæreste nok (af mig), og kørte os begge hjem. Resten af ugen pendlede vi frem og tilbage mellem Lyngby og festivalpladsen, og min stakkels kæreste kunne derfor ikke drikke.

1. pladsen går til provokerende nabolejre, der med deres blotte tilstedeværelse kan ødelægge hele festivaloplevelsen. Man kan være heldig at bo ved siden af nogle rigtig hyggelige lejre, men når man først har trukket nitten, så har man virkelig også bare tabt. I 2009 boede jeg ved en lejr der stjal, ødelagde telte med vilje, kastede vandballoner ind i dem, kastede tomme øldåser efter alle der gik forbi, smurte forbipasserende ind i mayonnaise og pissede ind i mit telt. Heldigvis var det bare i forteltet. Uheldigvis havde jeg lånt pladsen derinde til en dreng, hvis telt var blevet ødelagt af selv samme nabolejr.

I aften kommer en af mine veninder forbi til aftensmad, x-faktor og måske lidt “De Unge Mødre”. Jeg glæder mig allerede!
Min kæreste glæder sig så lidt, at han flygter hjem til sine forældre i aften. Jeg har haft en hel del mennesker på besøg i vores fælles lejlighed det sidste stykke tid, og nu tror jeg han fik brug for en pause fra “sidder-lige-i-skudlinjen-for-tøsesnak”/”gemmer-sig-inde-på-kontoret”-scenarierne. Det kan man vel ikke rigtig bebrejde ham…

Når jeg vinder i lotto, vil jeg på magisk vis blive modeltynd. Jeg har ikke fået klarlagt detaljerne endnu, men måske har det noget at gøre med, at jeg får bygget et motionsrum i mit nye hus. Som jeg bruger. Ellers er det fordi jeg pludselig fik råd til en personlig træner i et fitnesscenter.

Måske er det fordi jeg har råd til hest og opstaldning, og derfor kan komme ud at ride hver dag. Længe naturligvis. Ellers taber man sig jo ikke. Jeg får også råd til en dyr cykel, så jeg kan få motion på vej ud til gården.

En anden mulig årsag til min pludseligt forbedrede sundhed kan være min private kok, Francis (døbt Franciour, Francis er hans danske kælenavn). Francis laver kun lækker, sund mad og kommer løbende med sunde snacks i samme sekund jeg får en trang til slik.

Så selvom mine ekstra kilo lige nu mest skyldes dovenskab og en forkærlighed for salmiakbolcher, og ikke rigtig er relateret til nogen form for fattigdom, skal alting nok blive godt igen, hvis bare jeg vinder en ordentlig bunke penge. Jeg er helt sikker. Jeg sparer godt nok lottokuponerne væk for tiden, men jeg har allerede brugt 240 kr. på lotto i mit liv, så gevinsten kommer nok næste gang. Jeg kan godt vente til juli, hvis det skal være.

Nu skal jeg på ferie!

Ja, okay, godt nok ikke sådan en ferie. Jeg skal hjem til mine forældre, og selvom det ikke er en solbeskinnet strand i Spanien, så er det stadig helt fint. Jeg har ferie nu, hvor ingen andre har, og for at få det bedste ud af tiden vil jeg gerne lidt væk hjemmefra. Mine forældre har heste, og det trækker en del i mig. Efter en shoppingtur i eftermiddag tager jeg med min søster hjem, og så er det tid til at slappe af, læse, ride og spille computer med min 11-årige lillebror. Altså en noget hyggeligere ferie, end den jeg ville have fået med Dr. Phil inde på sofaen.