I går brugte jeg min sidste påskeferiedag på at spille kroket og grille hjemme hos nogle af Kaspers venner. Det var meget hyggeligt, i hvert fald indtil den sidste del af kroketspillet hvor jeg to bøjler før mål blev krokeret ind på pinden og måtte starte forfra. Det var Kasper der gjorde det.
Godt jeg er sådan en god taber.

Men det hjælper selvfølgelig også, at Kasper er en så diskret og ikke-hoverende vinder.
Jeg bar nag resten af eftermiddagen, men mit humør steg betragteligt senere hen, da Kasper begyndte at lide. Dagens tema var “bøffer ad libitum”, hvilket de tilstedeværende mænd tolkede som “spis alt hvad du kan (om så din mavesæk revner)”. Kasper var ingen undtagelse, og jeg følte, at jeg fik genoprettet lidt af min stolthed gennem hans unødvendige smerter.
Jeg kan dog ikke være skadefro ret længe ad gangen, når det er Kasper det handler om. Jeg tror, det er hans skæg, der gør det. Det er magisk.
Åh, men han er så sød og så rødhåret…