Eller to små børn, der bor sammen? Det kan være svært at skelne.

 

1. Bliv tomatrød i ansigtet. Kan du mærke den varme, brændende fornemmelse i kinderne? Godt, du er ved at være der.
2. Undgå for alt i verden øjenkontakt med personen, der siger de pæne ting til dig.
3. Skynd dig at rette blikket mod en eller anden tilfældig genstand, så du kan ligne, du har alt for travlt til samtalen. Her kan din mobil være handy at have i nærheden.
4. Virk så upåvirket og ligeglad som overhovedet muligt. Også selvom der lige dukkede et springvand af glæde, fyldt med regnbuer, delfiner og flagrende sommerfugle på en blomstereng op i dit hoved. Husk, ros modtages bedst, når man virker som om, det ikke kunne rage en mindre.
5. Muml et utydeligt svar, og ignorer personen, indtil vedkommende er gået igen.
6. Var det lidt akavet? Bare rolig, det er sådan succes føles!

   

Tro mig, det er en velafprøvet model.

 

Ingen tager hensyn til mig. Ingen tager hensyn til mine følelser!

Pff… Folk er så egoistiske nu til dags.

 

Det er så her, I beroliger mig og fortæller mig, hun tager fejl.

… Ikke?

… er godt nok ikke blevet udbetalt endnu, men det er en uvæsentlig detalje, der ikke skal afholde mig fra at bruge den. Derfor har jeg nu købt et wacom board. Tanken er ikke(!), at den skal bruges til at erstatte mine håndtegnede gravhunde, men mere at den skal give mig mulighed for at lave “erstatningstegninger”, når jeg af forskellige grunde ikke kan være i nærheden af en scanner.

Jeg håber virkelig, øvelse gør mester…

 

 

Alle ved, det godt kan være lidt hårdt at starte et nyt sted, men her efter en måned på Panum føler jeg mig faktisk meget fortrøstningsfuld. De andre i gruppen virker helt fine, og jeg har følt mig godt underholdt hver dag. Ikke mindst af Lea.
Lea er  gruppens laborant, og er ud over mig den eneste pige i gruppen.

I den anden gruppe, hvor jeg skrev speciale, brugte jeg mange timer i selskab med min ph.d.-studerende, Kim, som var ret god til at fortælle sjove historier, kun ansporet af kommentaren “sig noget spændende”. Samme taktik afprøvede jeg den anden dag på Lea.

Resultatet?

 

 

Konklusion: Godkendt!

I fredags udskar vi halloween-græskar sammen. Det blev sindssygt flot. Og det er udelukkende fordi dommeren var en halvblind idiot, der tydeligvis havde skjulte interesser, at vi kom på sidstepladsen med kommentaren “ikke nok detaljer”. Svin. Tydeligvis en mand, der ikke har hørt om begrebet “less is more”.

Lea viste sig at have lige præcis den konkurrencementalitet, jeg elsker aller-højest.

 

 

Det eneste tidspunkt, hun bekymrede mig lidt, var da hun insisterede på at sætte vores flotte græskar (komplet med kniv og det hele) ind på min vejleder(/chef)s kontor med beskeden “DØ SVINEHADER! (vi ved hvor du bor)”. Hun prøvede at bløde den op med kommentarer om, at han nemt kunne regne ud, “gaven” var fra en af hans ansatte, og at hun kun diskret ville sige at hun “ikke var alene om det”, hvis hun blev spurgt. Jeg fik heldigvis afværget situationen i tide.

 

 

Jeg håber hun tilgiver mig.