december 2011
“You know, risengrød is what the christmas elves eat!”
Med sætninger som denne forsøgte jeg (og et par andre danskere) at overbevise nogle af de internationale studerende om, de skulle smage risengrød. Jeg mener, hvordan kan de ikke prøve det? De er i Danmark, og det er december!
Jeg meldte mig straks til at fremstille grøden og tage den med til frokost.
Tror jeg havde fortrængt, hvor lang tid det tager at lave. Især hvis der skal være nok til mindst 10 mennesker. Det er heller ikke specielt underholdende. Faktisk lidt hårdt, hvis man stadig er en smule syg.
Der ligger et stort pres på de internationale studerende i dag. Og jeg har ikke tænkt mig at lægge skjul på, hvad jeg forventer af dem…
“Åh hvor er det synd for mig”-indlæg
Jeg bliver vist aldrig rigtig voksen
Ja… Sådan så jeg ud i går efter jeg fik fri og inden jeg skulle til vin og mad på Islands Brygge.
Det er svært at afgøre, om det primært er nørdet eller barnligt, ikke?
Den slags tør jeg ikke spørge om
Jeg fik dog fremstammet et genert “Øhm, ja. Jo tak”, da hun spurgte, om jeg også ville have resten af min mad med hjem.
Jeg synes faktisk, det var ret fedt at Kasper turde. Det er et helt måltid til to personer, vi har fået med, som ellers ville være endt i skraldespanden.
Sådan gik det til
… da jeg fik lokket en af mine med-specialestuderende til at droppe en julefrokost til fordel for hyggeaften/bytur med mig:
Eller… Sådan gik det i hvert fald til, når jeg tegner og genfortæller historien…
(Hvorfor var det egentlig, jeg fandt på at alt skulle tegnes korrekt? Ville det ikke bare være helt vildt meget sjovere, hvis alle de andre dyr fremover bare skamroste gravhunden på hver eneste tegning? Jeg mener, det er jo sådan verden burde være.)