august 2012
Jeg giver op
Det er varmt, solen skinner og der er koncert et eller andet sted i nærheden. Der dufter af grillmad, jeg kan høre latter fra glade mennesker samt af og til en klirren fra flasker i pose, der passere vinduet neden for.
Til sidst pakker jeg alle bøger sammen. Bliver hentet i bil af Kasper og ført længere ud på Østerbro. Hjem til lejligheden, hvor Fælledparken ikke kan ses, høres eller lugtes. Hvor intet kan forstyrre min specialeskrivning.
Det gør en lille smule ondt.
Førhen havde vi meget lidt af værdi i lejligheden
… nu har vi ingenting.
Faktisk havde jeg tænkt mig at blogge om en hyggelig grillaften, jeg var til i går, men okay, så kommer det til at handle om indbrud i stedet.
Kasper kom hjem til en ødelagt dør og en raseret lejlighed. Han fik ikke stjålet noget. Jeg fik stjålet to laptops – en fra 2004, der ikke længere kunne gå på internettet, og en afbrændt Zepto fra 2008. Fuldstændigt værdiløst, hvilket jeg frydede mig pænt meget over.
Nåja, og så stjal tyven også den (brugte) iPhone 3, min søster lige havde foræret mig, samt de halskæder jeg fik af søde familiemedlemmer i studentergaver… Det var selvfølgelig lidt mindre sjovt at opdage.
Det værste er egentlig, at en eller anden klam narkoman-type har rendt rundt og rodet alle mine ting igennem. I min lejlighed. Hvor man jo skulle være sikker, for helvede!
Fra nu af vil min specialecomputer være som limet fast på mig. Tænk hvis det var den, der var blevet stjålet. Bare tanken giver mig kvalme.
Jobansøgning
… men jeg føler mig simpelthen som den største idiot, når disciplinerne “selvros” og “forklar på en professionel måde, hvorfor du gerne vil have jobbet” skal udøves.
Godt jeg har lang tid til at skrive den!








