Nadia

Jeg har intet imod reklamer på blogs, så længe de ikke larmer. I nogen tilfælde er det endda lige før, jeg synes reklamerne passer godt til bloggen:

Men til min? Jeg tænker bare…

Ja… Det er bare ligesom om… Jeg ikke er helt glamourøs nok..?

I går morges vågnede jeg op til dette opslag fra Sneglcille: “Du bliver nævnt i Alt for Damerne :)” Hun havde godt nok vedhæftet billeddokumentation, men jeg blev nødt til at se det selv, så jeg skyndte mig ned for at købe bladet. Og jo, den er god nok:

    

Jamen er det ikke smukt? Jeg var i hvert fald i ekstraordinært godt humør i går.

… til at kunne lære et trick eller to af min storebror.

Som f.eks. at man laver den perfekte æggesalat-bagel ved at skrabe lidt af brødet ud af bollen og så placere æggesalaten i renden.

Åh hvor jeg dog elsker sommerferiehygge!

Sidste gang jeg var i Botanisk Have, havde de ikke planterne Datura stramonium og Atropa belladonna – også kendt som pigæble og galnebær. Min veninde Marie og jeg var dybt skuffede, da vi havde skrevet en større opgave om dem, og havde glædet os til at se dem i virkeligheden. Eller… Det var i hvert fald det, vi havde set mest frem til på rundturen i Botanisk Have.
I dag tog vi så derned igen, denne gang bevæbnet med lidt mere tålmodighed og en flaske hvidvin.

Planterne var der stadig ikke. Selvom vi var blevet lovet, at de nok skulle stå der. Ingen vidste i hvert fald hvor de skulle være, og efter en del timer gav vi op.

Og sådan endte en fin dag med konspirationsteorier på Børges Bodega. Man kan ikke andet end elske sommerferien vel?

Så troede man lige, man skulle være sammen med sin kæreste, når nu han endelig havde en fridag. Men nej. Evighedscykelløbet fra helvede er i gang, og ekscykelrytteren er i ekstase.

Lige for at gøre noget klart: Jeg HADER kødsovs. Jeg fik det til aftensmad op til 4 gange om ugen som barn, og jeg føler derfor, at jeg har fået min kvote her i livet. Jeg går hellere sulten i seng, end jeg spiser mig mæt i den kedelige, tomatsure ret.
Desværre deler folk omkring mig ikke mit had. Tværtimod. Tag f.eks. stedfar Claus, min søde kæreste Kasper og min lillebror Kristoffer. De udgør nærmest en kødsovs-liga og skaber ofte problemer for mig.

Og med det i baghovedet, så burde jeg have været klog nok til aldrig at have sagt følgende til Kasper:

Så er man ligesom selv ude om det ikke?

…så vil jeg fortælle om min vilde dag i går, og alle de fantastiske ting jeg oplevede. Jeg vil fortælle historien på følgende måde, og dermed overgå alt det spændende han har lavet:

Jeg krydser fingre for, han ikke genkender historien.