Uncategorized

Min mor prøvede ihærdigt at fortælle om deres tur til New York. Desværre var jeg allerede optaget af et meget vigtigere emne – nemlig hvad deres nye gravhund skal hedde:

Når jeg er i laboratoriet for at passe mine celler, skal jeg vaske hænder og spritte dem af cirka 10 gange på en dag. Det giver sig selv, at det er ret hårdt for huden med al den sæbe og alkohol – ingen fugtighedscreme kan hjælpe her:

Det er med til at skævvride mit forhold til alkohol! Jeg tror, jeg bruger alt for lang tid i laboratoriet og alt for lidt tid på at feste, at dømme efter min sidste reaktion på en flaske vodka:

Så kom Sara lige forbi og hyggede. Altid sjovt. Især fordi hun ikke holder sig tilbage, når vi snakker og stener De Unge Mødre.

Andre ting ville man gerne have, hun holdt for sig selv.

Faktisk gik der så meget kollegiehumor i den, efterhånden som aftenen skred frem, at hun fik lov til at diktere et selvportræt. Vi synes selv, vi var sjove. Måske vi bare var meget, meget trætte…

Men det er jo løgn. De besøger mig faktisk flittigt, helt uden det bliver dokumenteret på bloggen. Den ene af dem brugte endda over to timer i bil i går, bare for at kunne spise aftensmad sammen med mig. Den anden risikerede at komme for sent på arbejde, for jeg ikke skulle spise lagkage alene.

De er nu søde. Og nu er de med på bloggen igen.

For alle fødselsdagshilsnerne og for alle jeres fine tegninger og billeder til konkurrencen!
Jeg kan ikke overskue at svare på det hele individuelt, så jeg håber I kan nøjes med en meget glad gravhund, der har haft den bedste fødselsdag nogensinde:

Okay gravhunden Flash var ikke til rådighed alligevel. Jeg var ikke helt tilfreds, men min lillesøster Mikala tilbød heldigvis at overtage hans plads. Som sagt så gjort: