Og jeg fortryder nu
(Update: midt i prøverummet blev hun ringet op af “taxien”, der skulle køre hende tilbage til det sydsjællandske, så hun fik faktisk købt sine bukser på rekordtid – 20 minutter! Jeg er ikke så lidt imponeret.)
Jeg ved godt, det er dårlig stil at lægge et foto op på en tegnet blog, men jeg synes altså I lige skulle se den hjemmelavede fødselsdagsgave, jeg fik fremstillet til min søster. Jeg forærede hende selvfølgelig også en rigtig gave ved siden af, bare rolig.

Min mor og jeg har netop aftalt, at jeg skal passe familiens gravhund, Polka, et par dage i påsken. Det er helt fjollet så meget jeg glæder mig, men den lille sorte hund har været min (jaja, og resten af familiens) siden jeg var 10 år gammel, og den er simpelthen så sød.