Der findes ikke nogen ferie, ikke én eneste rejse på den her planet, som er 8 timer i et lille TUI fly værd. Efter to timer om bord var jeg ved at græde. Efter 7 timer havde jeg gladeligt deltaget i en terroraktion, bare for at kunne blive fri for nogensinde at se på den bærme, der var mine medpassagerer, igen. Der kan man kræfteddeme tale om, at nogen havde været træls gennem en længere periode!

(Hvis du vil have en idé om, hvordan det var at bruge sin tid ved midtergangen, lige der hvor den permanente toiletkø befandt sig, så kan du klemme dig ned i en flyttekasse, og få en gruppe af fremmede mennesker til hvert andet minut at gnide sit skridt, røv og mave op af dig – i otte timer i træk. Og “hvert andet minut” er ikke en overdrivelse. 97 mennesker blev det til på de første tre timer. Lea talte.)

Jeg gør det aldrig igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg forventer I bakker op om projektet, når den tid kommer.

 

 

 

 

 

Min lillebror er allerede flyttet ud igen. Det hele gik sindssygt stærkt: Jeg skrev på bloggen, Anne skrev en kommentar om en tom lejlighed, Kristoffer flyttede ind. Så nemt kan det (åbenbart) gøres!

Selvom det måske er lidt egoistisk af mig, så er det lige før, jeg synes han flyttede ud for tidligt. Jeg mener, jeg havde så mange planer for vores bofællesskab! Og eftersom jeg havde forventet, Kristoffer skulle være i vores lejlighed i mindst to måneder endnu, nåede jeg slet ikke at føre nogle af planerne ført ud i livet, før han var flyttet.

 

 

 

Jeg må dog også indrømme, at det er rart at få vores soveværelse tilbage. Uanset hvor sød, pligtopfyldende og betænksom han var, uanset hvor grundigt han gjorde rent og ryddede op, uanset hvor behageligt han forsøgte at gøre det for os, så ændrer det ikke på, der er situationer, hvor man havde foretrukket, han befandt sig et helt andet sted…