I går fik Kasper og jeg endelig ryddet soveværelset for møbler, så jeg kan få en ny roommate, mens Kasper er i Dresden. Det tog heldigvis ikke ret lang tid, og resultatet blev helt fint. Altså, hvis man godt kan lide huleagtige rum.

På trods af jeg i løbet af dagen næsten syntes, det var lidt spændende, at kontoret er blevet mit nye hjem, så overraskede jeg mig selv ved hen på aftenen at få et mindre stressanfald over alle de mange forandringer.

Jeg er skuffet. Jeg tror, jeg har boet 18-20 steder i mit liv, men ikke en eneste flytning har været et problem. Og nu bliver jeg presset over skabet står anderledes!?!

I dag er der under 2 uger til Kasper skal afsted… Spændende og ubehageligt på én og samme tid.

Det røvsyge øjeblik, hvor man indser, man bliver nødt til at klippe en god tot hår af, fordi man er kommet til at tvære det ind i giftigt laboratorielim:

Jeg beklager mine manglende blogindlæg de sidste par dage, men jeg har haft nogle lange dage på universitetet, og jeg er derfor en smule flad. Faktisk føles det lidt som om, nogen har taget en pind og rørt rundt i min hjerne med den.

Jeg synes det er umenneskeligt svært at holde igen med at spise slik, når jeg har min yngste lillebror på besøg.

Man kan selvfølgelig påstå, det er min egen skyld, og at jeg selv har bragt mig i denne situation.
For det er vist nok mig, der har forsynet ham med et lager så stort, at det vil tage ham adskillige dage at udslette på egen hånd… Igen.

Update
To poser slik og en halv pakke chips senere: