Shh… Drik nu bare din juice lille Nadia
Jeg havde en virkelig dårlig dag i laboratoriet i går. De forsøg, jeg har brugt en hel uge på at forberede, gik i vasken. Cellerne kunne ikke bruges. Jeg blev en kende skuffet, da det gik op for mig, jeg jeg skulle lave det hele forfra.
Da det endelig blev kagetid, samlede folk sig rundt om bordet. Vi snakkede en del. Hyggede os. Fortalte sjove historier og sladder. Aftale at vi skulle holde specialefest en dag for os fra kontoret. Eller i hvert fald drikke øl sammen til fredagsbar.
Det endte selvfølgelig med, jeg blev i rigtig godt humør. Da jeg tog hjem, var jeg faktisk vildt glad. Helt sikkert alle de søde menneskers skyld!
… Eller var det? Pludselig ser jeg en anden sammenhæng. De fleste mødre kender sikkert tricket, der bruges når ungerne begynder at hyle ud på eftermiddagen: Sukker.












