Uncategorized
Måske når jeg bliver voksen?
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan køre længere end 30 km i bil uden at blive helt svimmel af køresyge.
Jeg hader at være svimmel. Det er en underlig, diffus og kvalm følelse, og den får mig altid til at se fuld ud. Der findes faktisk kun én situation, hvor svimmelhed kan accepteres og måske endda nydes:
Meningen med livet må være at blive nusset mest muligt på ryggen.
Det vil jeg til gengæld helst ikke vokse fra.
Det gør han så nu!
Måske er det fordi, jeg har boet på DTU-kollegium. Måske er det fordi min ældste lillebror var den værste smart ass, da han var teenager.
Men jeg forstod simpelthen ikke, hvordan det kunne gå til, at der fandtes en person under 30 år, som ikke kendte til “din mor”-jokes.
På café
Så sad vi i stearinlysets skær, Kasper og jeg. Og kiggede hinanden dybt i øjnene. Talte lidt om dagen der var gået, og sjove ting der var sket.
Og midt i det hele indser jeg, at selvom jeg elsker specialet meget højt, så skulle jeg måske også begynde at koncentrere mig lidt om andre ting, hvis vores samtaler over middagsbordet ikke skal blive alt for… ja… I ved…
Hvad? Man kan da sagtens være flittig og seriøs med sådan en i kittellommen!
Når man lige har fået en Nintendo DS af sin næstældste lillebror, så kan det godt være lidt svært bare at efterlade den derhjemme…