Jeg brugte hele min søndag på universitetet. Det var en lang og kedelig dag, og jeg var bitter en god del af tiden, fordi jeg var blevet nødt til at melde afbud til en tur til Roskilde Dyrskue med nogle af mine venner. Mens læsningen bare gik tungere og tungere, kunne jeg se dem opdatere på facebook, at de var til traktortræk og den slags. De drak garanteret også øl.
Jeg er ret sikker på de havde det sjovt. Tusind gange sjovere end mig, cirka.

Heldigvis dukkede Jessica, en virkelig sød ph.d.-studerende, pludselig op på universitetet, og det reddede nærmest hele min dag. Så meget, at jeg i et overstadigt øjeblik kom til at sige følgende:

Selv fra Klampenborg Station bliver det en tur på 5 km, og så er der 10 km på cykel bagefter. “Fint fint”, tænkte jeg stadig. “Det kan jeg da sagtens. Det bliver sjovt!”

Da jeg kom hjem, tog jeg ud at løbe. Bare en lille prøvetur – 2½ km for at være helt præcis.

Der er en hel uge til vi tager ud til slottet.
Såøhm… Det kan man vel sagtens lige træne op til, ikke? Altså bare så jeg ikke ligner en tomat allerede efter 3 km?

Endnu en internetbutik føjet til listen over sider, jeg ikke skal besøge, når jeg keder mig:

Jeg elsker Kasper. Højt. Men af en eller anden grund er jeg nu begyndt at drømme om at få mig en kone i stedet?

Kan I huske dengang man var barn og skulle sove om aftenen, og virkelig ikke gad, for man ville gerne liiiige læse et par Anders And-blade først? Hvor man frygtede lyden af skridt ude på gangen, og skyndte sig at slukke lyset og rævesove, når forældrene tjekkede om man nu var gået rigtigt i seng? For så, når de var ledt på vildspor, at kunne hive stakken af tegneserier frem igen og ellers bare læse videre til langt ud på natten, indtil man til sidst måtte give op og skubbe dem væk, eller pludselig vågne op med kinden klistret fast til det lidt for glatte papir?
Sådan følte jeg det i går. Min roommate og jeg brugte en god del af aftenen på at se “X-Men”-film, og bagefter blev det umuligt for mig at modstå fristelsen til at hive de få tegneserier frem, der ligger gemt rundt omkring i kister og mapper – og så ellers bare læse, som om der ikke var en dag i morgen.