Så er de første 14 dage gået
… siden Kasper tog afsted til Dresden.
Det har på mange måder været meget hyggeligt. F.eks. kunne jeg endelig bestille den grøntsagskasse, som Kasper ikke gad købe.Ja, det er en stor ting for mig!
Aftensmaden er blevet noget jeg laver, når jeg gider. Jeg har langt bedre tid til at se mine venner. Jeg har genopdaget glæden ved at have fjernsyn (nu det faktisk kan vise andet end fodbold).
Og specialet giver ikke kronisk dårlig samvittighed på samme måde som før:
Men så er der nætterne… De lange, mørke og lidt ensomme nætter, hvor jeg skal ligge helt alene. Hvor jeg virkelig kan mærke, at han mangler.
Her er så tomt uden ham.
Derfor glæder jeg mig rigtig meget til i aften, hvor jeg igen skal sove ved siden af ham! Det bliver på en IKEA-madras i et halvtomt værelse i Dresden, men det er hvad jeg trænger allermest til i hele verden.
Det bliver fantastisk!
Intet internet
Som overskriften antyder, har jeg ikke noget internet derhjemme for tiden. Jeg aner ikke hvorfor, eller hvornår det kommer igen. Derfor er det også lidt svært at lave blogindlæg.
Mens vi venter, kan I få en tegning af en synapsespalte. Ja – jeg ved godt, det er super interessant for jer, og at jeg derfor vænner jer til en standard, jeg ikke rigtig gider opretholde til dagligt, men det passer mig ret dårligt at udgive et blogindlæg kun med tekst.
God fornøjelse.
















