Jeg har som tidligere nævnt fået to bøger af Gyldendal, som jeg gerne ville skrive om her på bloggen. Det drejer sig om de to efterfølgere til “Kampen om Tronen”, nemlig “Kongernes Kamp” og “En Storm af Sværd“. Til de uindviede kan det kort nævnes, at “Kampen om Tronen” finder sted i en middelalderverden, hvor man følger små som store magtkampe mellem især de adelige familier. Modsat så meget andet fantasy bliver fortællingen ikke båret frem på magiske tricks og fabeldyr, men er dybt forankret i de personer, der har en rolle at spille for landets fremtid. Der er mange hovedpersoner, og G.R.R. Martin skåner dem ikke, hvilket gør handlingen næsten umulig at forudsige. At skulle lave en anmeldelse af “Kongernes Kamp” og “En Storm af Sværd” har været en virkelig svær opgave. Mest af alt fordi, jeg på en eller anden måde har fået bildt mig selv ind, jeg ikke skulle tegne til en anmeldelse, men faktisk bare tegne selve handlingen i bøgerne. En alt for omfattende opgave, der aldrig ville blive afsluttet. I stedet får I nu en tegning af, hvordan jeg havde det mens jeg læste bøgerne, og især i tiden bagefter:     For er der noget, man kan sige G.R.R. Martin gør godt, så er det beskrivelsen af alle de personer man følger. Man kan ikke få nok af dem. Siden “Kampen om Tronen” er der kommet flere hovedpersoner til, og som sædvanlig følger man dem kapitel for kapitel, hvor de konstant snor sig ind og ud af hinandens fortællinger. Der er, modsat mange andre bøger inden for fantasy-genren, få virkelig onde personer, og det er svært ikke at fatte sympati for selv det mest intrigante røvhul. Når et kapitel slutter, forlader man som regel en hovedperson på et yderst spændende tidspunkt, og det kan være svært ikke at blive irriteret, når den næste person tager over med en temmelig kedelig problemstilling, man hellere vil læse om senere. Heldigvis bliver man hurtigt suget ind, og før man ved af det, er man tilbage på sporet igen.     Som tegningen ovenfor viser, fandt jeg hurtigt nogle yndlingspersoner, jeg uanset hvor meget de var med, altid ønskede at høre mere om. Ikke nødvendigvis de mest moralske og heltemodige typer, men mennesker man følte, man kunne forstå, og hvis situation man kunne leve sig ind i. Dem var der mange af! Desværre var der også enkelte personer, jeg godt kunne have ønsket, ikke fyldte helt så meget. Dem var der gudskelov få af. (Ja, Catelyn Stark, jeg taler til dig her!) Det er svært at skrive om handlingen, uden at afsløre for meget, men ligesom i “Kampen om Tronen” er den yderst uforudseelig. Mere end én gang griber man sig selv i at sidde med hjertet i halsen, mens man i sit inderste tigger G.R.R. Martin om at skåne dem man elsker. Med varierende held… “En Storm af Sværd” slutter i kaos, og jeg har ingen idé om, hvad de næste bøger vil bringe. Men læses, det skal de.   Svar på de spørgsmål jeg har fået til oversættelsen: Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg vil vente på de sidste danske oversættelser, eller om jeg bare læse resten af de bøger, der er skrevet færdigt, på engelsk. Hvis jeg læser dem på engelsk får jeg dem som bekendt på originalsproget, og jeg slipper for at vente længe på en oversættelse, jeg strengt taget ikke har brug for. På den anden side er oversættelsen efter min mening veludført, og den danske hardbackudgave er flot. Fordi historien indeholder så mange hovedpersoner, har den også en tendens til at blive noget ustruktureret, og der må jeg alligevel indrømme, at på trods af mine (efter egen overbevisning) udmærkede engelskkundskaber, så hjalp det at få bogen på dansk. Desuden er serien ikke skrevet færdigt endnu, så selv hvis jeg læser bøgerne på engelsk, kommer jeg til at vente længe på slutningen… Det er et svært valg, synes jeg.

 

 

Kære Nadia.

Næste gang du har holdt fest, og i den forbindelse har ladet andre administrere din spotifykonto, så husk lige at gå musiklisterne igennem. Gerne før du mødes med din vejleder.

Tak.

 

Lidt ligesom en kollega, du helst ville være fri for, men du åbenbart bliver nødt til at omgås af hensyn til din karriere. En lidt kedelig og utilgængelig nørd, der konstant sender dig mails om “gode tilbud” og spam’er dig med ubrugelig information og irriterende anmodninger. Typen der oven i købet sladrer, hvis du har snaget lidt i andre menneskers business.

Hvorfor er det ikke lavet snedigere et andet sted?

 

 

 

 

(Overreaktion? Selvfølgelig ikke. Og ja, det er den slags ligegyldig brok over ligegyldige ting, I går glip af, når jeg ikke blogger for tiden. Selv tak.)

Når det ikke er arbejde eller hyggealkohol:

 

 

Jeg havde oprindeligt planlagt at blogge helt vildt både i juleferien og i weekenden der fulgte efter. Men så var det Gyldendal sendte mig nogle “Kampen om Tronen“-bøger (jeg tegner en anmeldelse senere). Og de blev efterfulgt af “A Chinese Life” 2 & 3, jeg fik af Kasper, og senere julegaven “Dr. Zukaroffs testamente”, som jeg netop er gået i gang med. Når den er læst, er der stadig “Alene i Berlin”, “Barbara”, “Dragetid” og “Watchmen” tilbage. For ikke at tale om hele “Kampen om Tronen” sæson 2 på HBO…

Jeg forudser bloggen går en hård tid i møde. Beklager.

I 2012 var jeg nærmest ikke ude at rejse.

 

I 2013 bliver det helt anderledes. Kalenderen for det første halve år er allerede fyldt op, og for første gang nogensinde skal jeg uden for Europa:

 

(Ægte) japansk bryllup, karaoke med Hanne i Tokyo, på autentisk engelsk pub med Kim og besøg hos Jessi i hendes amerikanske elektrofysiologiske laboratorium? Evt. krydret med lidt hvaler og/eller en kajaktur på stillehavet?

Det kan ikke gå galt.

I 2012 blev jeg langt om længe færdig med min uddannelse i farmaceutisk videnskab. Sekundet efter fik jeg en stilling på Panum (i samarbejde med Lundbeck og Farma) som ph.d.-studerende. Det føltes cirka sådan her:

 

I 2013 håber jeg at være lige så begejstret for mit ph.d.-studium som jeg er nu. Men jeg håber også, jeg bliver bedre til at tøjre min entusiasme, når folk af høflighed spørger ind til mit arbejde.

I 2012 arbejdede Kasper tre måneder i Dresden. Et ophold i udlandet er forventeligt, når man er i gang med et ph.d.-studium, og Kasper havde glædet sig længe. Jeg var meget nervøs i tiden op til han skulle afsted. Men da jeg endelig befandt mig alene i Danmark, tog jeg det faktisk utrolig pænt og hyggede mig fint. I hvert fald de fleste dage.

Andre dage… not so much.

 

I 2013 bliver rollerne muligvis byttet om