Rundrejse i USA? Nej? Suk…
Om cirka en måneds tid har Kasper og jeg været kærester i 5 år. Det skal selvfølgelig fejres. Alle de andre år har vi haft nogle fantastiske dage, altid i udlandet, men i år er budgettet noget mindre. Det er forventningerne ikke.
Men okay, jeg begynder at føle mig lidt presset. Så derfor: Er I ikke søde at hjælpe? Jeg er godt klar over, at et samlet budget på <1000 kr. ikke kan få os til udlandet igen i år, men jeg vil gerne lidt væk hjemmefra. Har I ikke nogle idéer? Noget der går lidt ud over en biograftur og en middag på restaurant?
Jeg har kigget en smule på kroophold, men dem på Sjælland er lidt for dyre, hvis vi også skal have mad, og dem på Fyn og i Jylland er for dyre, når der også skal bruges penge på bro og benzin.
Vi behøver ikke overnatte ude, men hvis I kender det perfekte sted at klatre i træer (øhm… eller noget sjovere) og spise lidt mad bagefter, så må I meget gerne sige til!
Og hvis det kan lokke nogen, så vil jeg gerne tegne den, der kommer med et forslag, vi ender med at gøre brug af. Som et dyr naturligvis.