november 2011
Hubertusjagt
Klokken 10.00 i dag skal jeg rende rundt ude i mudderet i Dyrehaven og nyde duften af hest. Jeg har tegnet det til jer på forhånd – i to udgaver. Så kan I selv vælge, hvilken I tror mest på.
Scenarie 1)
Scenarie 2)
(Jeg hepper naturligvis på den øverste tegning. Og nej, jeg ikke rigtig kan forklare, hvorfor jeg som tilskuer skulle have jagtuniform på.)
Et hurtigt-som-lynet blogindlæg
Der bliver ikke tid til at tegne og farve i dag. Jeg er på vej til en klassetime, hvor underviseren på forhånd har udnævnt mig til dagens ekspert.
Jeg fatter ikke en skid af opgaven. Enten er den ekstremt simpel, eller også er jeg helt gal på den.
Please lad ham have glemt, hvordan jeg ser ud!
(Ja, jeg er en pleaser. Sådan er det. Og hvis nogen giver mig en eksperttitel, hvilket i øvrigt sker forbavsende sjældent, så har jeg fandme tænkt mig at beholde den!)
Reminder
I går var jeg i ret dårligt humør hele aftenen. Det var selvforskyldt. Derfor har jeg lige lavet to tegninger, der i fremtiden skal minde mig om, det faktisk kan være til mit eget bedste at blive på universitetet hele dagen. Også selvom der er strømsvigt på kontoret, og internettet ikke virker på de andre etager.
Jeg mener… Vælg selv hvordan du har lyst til at afslutte dagen:
a)
b)