I skal da heller ikke snydes
Jeg elsker seriøst det udtryk
“Min ph.d.-studerende” – yeah right. Det lyder lidt hen ad: “Jeg fik lige en helvedes masse penge, så jeg ansatte en assistent, der er bedre uddannet end mig selv”.
På den anden side har jeg jo slet ikke brug for en assistent, når den pågældende ph.d.-studerende er så flink at sørge for, jeg slipper for at tage på universitetet i weekenden. TAK!
Han er min nye bedste ven!
Den der andesandwich
Jeg er ikke ligefrem nogen gourmet, men jeg vil vove at påstå, at noget var gået galt. Der var intet sprødt i den, i stedet lå der bare en solid bunke kold andeskind.
Nu drømmer jeg i stedet om Klidmosters version. Som jeg bliver nødt til at lave selv.
Livet er hårdt!
Find piben frem Dr. Watson!
Der er lige åbnet en Lidl i nærheden. Vi har ikke været der endnu. Jeg har aftalt med Kasper, at vi snart skal på rekognoscering derovre, så vi kan undersøge om butikken er noget værd, før vi planlægger seriøse indkøb. Det er vigtigt at være grundig med den slags!
Sådan forestiller jeg mig turen:
Sådan forestiller Kasper sig det:
Og med “man” menes der “jeg”
Man ved bare, man er blevet en pænt irriterende nørd, når man kan blive så irriteret over så ligegyldig en sang…
“Øhm hallååå! Hvis dit blod var radioaktivt, så ville du jo lissom dø, ikk’!”, er det eneste, jeg kan tænke, når hendes elendige sang forpester min radio.
Ligefør man overvejer at investere i et transportabelt iPod-anlæg, så man ikke skal leve af P3 en hel arbejdsdag ad gangen…
Telefonsamtale
Min mor prøvede ihærdigt at fortælle om deres tur til New York. Desværre var jeg allerede optaget af et meget vigtigere emne – nemlig hvad deres nye gravhund skal hedde:
Er du slet ikke misundelig, hva’?
Jeg ser det som den ultimative venneerklæring.
Ethanol
Når jeg er i laboratoriet for at passe mine celler, skal jeg vaske hænder og spritte dem af cirka 10 gange på en dag. Det giver sig selv, at det er ret hårdt for huden med al den sæbe og alkohol – ingen fugtighedscreme kan hjælpe her:
Det er med til at skævvride mit forhold til alkohol! Jeg tror, jeg bruger alt for lang tid i laboratoriet og alt for lidt tid på at feste, at dømme efter min sidste reaktion på en flaske vodka:
Kollegiestemning
Så kom Sara lige forbi og hyggede. Altid sjovt. Især fordi hun ikke holder sig tilbage, når vi snakker og stener De Unge Mødre.
Andre ting ville man gerne have, hun holdt for sig selv.
Faktisk gik der så meget kollegiehumor i den, efterhånden som aftenen skred frem, at hun fik lov til at diktere et selvportræt. Vi synes selv, vi var sjove. Måske vi bare var meget, meget trætte…














