I går læste jeg “Kinas Døtre” af Xinran. Det er slet ikke en ny bog (2002), men jeg sender alligevel lige en anbefaling videre. Jeg blev meget rørt af den, fordi den er så barsk, men stadigvæk er sand. Jeg ved hun har skrevet flere bøger, om de historier hun er stødt på som radiovært i Kina, og jeg har nu stillet mig i reservationskøen på biblioteket til flere af dem. Jeg ved ikke rigtig, om jeg glæder mig til, de bliver ledige. Jeg bliver bare nødt til at læse dem. Kender I det?

Var der andre end mig, der så rød fløjs selvmord på Tv2 News i går? Uanset hvem man politisk holder med, så er der vist slet ingen tvivl om, de skal blive lidt bedre til at svare for sig.

I dag havde jeg skemafri, og skulle arbejde på en rapport herhjemme. Selvom jeg elsker at bo sammen med Kasper, har jeg lært at man skal huske at nyde de stunder, hvor man har lejligheden for sig selv. Det sker så sjældent.
Derfor fejrede jeg det med høj musik og pinlig dansen-rundt, der kun kan finde sted, når ingen ser mig.

Hvis bare blogspot ikke havde givet problemer, kunne I have set tegningen allerede klokken 7.30, da jeg havde den klar. Så meget for at stå tidligt op…
Alle kommentarene fra gårsdagens indlæg er også slettet. Men jeg var glad for dem, da jeg fik dem!

Kasper og jeg er helt enige om, at vi en dag gerne vil prøve at bo og arbejde i udlandet. Jeg drømmer lidt om Japan (der forhåbentlig også er vores næste rejsemål), men efter Kasper var 14 dage i Santa Barbara i forbindelse med sit speciale, har han kun haft én ting i tankerne:

Jeg tror det kaldes “at bearbejde”…

Jeg håber I kan huske Fornuft og Sjov?

Jeg fik også lige cyklet en tur på biblioteket. Det er længe siden jeg havde været der, men det var præcis som jeg huskede det: Helt uden de bøger jeg ville låne. Nu har jeg reserveret et par stykker, men jeg savner altså mit gamle sydsjællandske bibliotek. Der var ikke ret mange, der brugte det – det var som om det eksisterede kun for min skyld…

Jeg glæder mig til jeg får lidt flere penge igen, så jeg kan genoptage min køb-alt-du-vil-læse-politik.

Løsningen på mine dueproblemer: en solcelledreven vindmølle, der kan skræmme duerne væk fra altanen! Det er energibevidst, det er barnligt, det er billigt!

       

      

      

      

      

      

      

      

Kender I det, når man har haft en veninde i så lang tid, at man begynder at få nogle fælles særheder?

Jeg havde måske lidt regnet med, at dette ville ske i dag:

Det gjorde det så ikke… Skuffende!

Da jeg opgav alle drømme om det store surprise party, overvejede jeg i stedet at cykle ned til SuperBest og forsyne mig med en god mængde tyrkisk peber-bolcher. Både fordi salmiakhimlen er et smukt sted at være, men også fordi jeg føler, jeg burde fejre dagen på en eller anden måde. Hallo, det er jo en slags fødselsdag for min blog.

Problemet med tyrkisk peber er bare, at det ikke passer ind i sukkerfri uge temaet. Nu fejrer jeg derfor dagen med hjemmelavet appelsin-is. Lyder det lækkert og overskudsagtigt? Det er det ikke. Det er bare juice, der har været en tur gennem min ismaskine.

Det er så tæt på at være slik, og dog så langt fra…