Succeskriterier
“Med ondt skal ondt fordrives”
Når man har besluttet sig for, man ikke skal have noget Hjem-is, så kan det godt være ret hårdt at bo i vores lejlighed. En hel time cirkulerer bilen rundt om vores boligblok. En hel time kan man høre den konstant lokkende klokke kalde. Hvis man på noget tidspunkt bliver svag og overvejer at give op, har man heller ikke mulighed for at samle sig og genvinde fatningen, for der er maksimalt fem minutter til den dukker op – IGEN. Man kan nærmest ikke vinde.
Lige pludselig så var det ikke så svært at ignorere Hjem-is bilen alligevel…
Han er nu meget sød engang imellem, ham bjørnen.
Til de nye læsere
… har jeg nu lavet et persongalleri! Tadaaaa!
Rent faktisk kan det ikke bruges til så meget, eftersom jeg har været for doven til at tegne alle personer ind, men de sidste kommer nok hen ad vejen. Lige nu blev jeg bare lidt mæt af gruppeportrætter.
Klik på linket øverst i højre hjørne (eller HER) for at se alle de nye tegninger.
Her er en af dem:
Jamen er han ikke sød? Jeg burde virkelig tegne ham i det tøj hver gang. Hvis ikke jeg var så pokkers magelig altså.
Ja, jeg har jo ikke selv råd, såøh…
Bare ignorer Kasper og betragt dette som en opfordring!
…
Åh, det nytter jo ikke noget. Selv hvis jeg begyndte at sende mails ud til forskellige firmaer, ville ingen reagere. Hvem vil have sin spritnye og moderne smartphone tegnet i poterne på en gravhund?
Det kunne være man i stedet skulle prøve en anden taktik…
Så krydser jeg fingre for, de er er blevet rigere til oktober.
Doven søndag
Nogen af os tog en lur og nogen af os spiste kiks og så fodbold i fjernsynet. Oven på en hård weekend med koncert, bryllup og kælderoprydning virkede det som den helt rigtige ting at gøre.
Åh weekenden virker allerede så langt væk nu – jeg kunne godt have brugt et par dage til sammen med Kasper, før han skulle på arbejde igen.

























