Nej, jeg har ikke noget mere spændende at blogge om i dag!
Pfff, det har da ingenting med Roskilde Festival at gøre!
Sådan går det når man rydder op i lorte-, slam- og rottebefængt kælder. Lugten var heller ikke helt god dernede…
Nåja, og så sender jeg da lige en tak til EkstraBladet for at puste til mine katastrofetanker, så jeg nu tror, jeg skal dø af nyresvigt, fordi jeg ikke havde gummihandsker på under rengøringen. Så kan man lære at holde sig til Politiken.
Vejret
Ja, jeg skal da gerne blogge lidt om skybruddet i København. Ikke fordi der ligefrem mangler vidnesbyrd om, at det var ret voldsomt, men fordi den placerede min ellers dejlige og afslappede nyligt-hjemvendt-fra-festival-søndag til en lortedag. Bogstaveligt talt.
Selvom kloakkerne i ejendommens kælder stod flot imod vandmasserne sidste år, så kunne de ikke klare presset denne gang. Lortevand sprøjtede op, og lagde sig som et 40 cm tykt lag i kælderen og dermed også i mit kælderrum.
Alt dette levede jeg i lykkelig uvidenhed om, indtil Kasper gik ned og tjekkede kælderen – bare sådan for en sikkerheds skyld. Derefter brugte vi 3 timer på at bære klamme, stinkende, halvt opløste flyttekasser ud til storskrald.
Suk… Jeg kan slet ikke tegne det godt nok. I må få nogle billeder i stedet:
Det værste var ikke at smide min subwoofer ud. Heller ikke da min og min lillebrors gamle samling af Ninja Turtles røg ud i containeren. Det var, da det viste sig at min tegnemappe ved en fejl også havde befundet sig i kælderen. En mappe fyldt med tegninger, jeg har fået siden jeg var et lille barn, herunder fællestegninger fra min lillebror og lillesøster, samt forskellige diplomer jeg var meget stolt af, da jeg var lille. Alt sammen gennemblødt og klistret ind i slam.
Farvel!
Det var trist, det var hårdt og det stank. Jeg håber jeres søndag var bedre.
Allerede?
Det var sindssygt sjovt at være af sted. Jeg havde to rigtige gode aftener, og den ene koncert jeg så fra start til slut var også det hele værd. Min lejr var fantastisk, og jeg står i evig taknemmelighedsgæld til Dennis, der valgte at sove udenfor i regnvejr to nætter, så jeg kunne sove i hans telt.
Men som min gravhundeform nok antyder, er jeg ekstremt magelig. Stillet overfor valget mellem at blive kørt hjem nu eller at tage det offentlige hjem engang i aften (samtidig med alle andre), valgte jeg altså det første. Nu sidder jeg helt nyvasket i min dejlige lejlighed og nyder de pommes frites, Kasper har lavet til mig.
44 timer blev det til, og selvom Roskilde aldrig har været smukkere, er der stadig plads til forbedringer. Derfor har jeg lavet en lille huskeliste til mig selv, som jeg kan kigge på næste år, når jeg gerne vil med igen:
- Tag kun af sted i festivaldagene. Ellers når du at blive træt af festivallen, før den overhovedet er startet.
- Husk sæbe til toiletbesøgene. Fandme klamt at spise burgere efter et møde med Godik, når der ikke er alkogel eller sæbe i nærheden.
- De der sandaler du også afprøvede de sidste to år, ikke? De giver stadig vabler. Bare lad dem blive hjemme.
- Husk håndklæde. Jo, du vil gerne i bad, selvom du kun skal være der 4 dage.
- Husk mobilopladeren for helvede! “Vi mødes klokken 10.05 foran betonblokken med bambusstolene” bliver bare aldrig til noget.
- Pak regntøj selvom solen skinner i det øjeblik, du tager af sted.
- Sørg for at få fat i din billet før PJ Harvey spiller. Og let så røven og få set noget musik, din dovne hund!
I skal også være velkommende til at plukke lidt fra listen. Jeg har dog på fornemmelsen, at I har glemt det her indlæg til næste år. Modsat mig selv selvfølgelig.
Undskyld undskyld undskyld
Jeg er ked af det, men der kommer ikke nogen blogindlæg de næste par dage. Jeg er dog sikker på, I godt kan tilgive mig, når jeg siger at det er fordi
Jeg har fået en gratis billet til Roskilde Festival!
Vi ses i næste uge.
Jeg ved I er trætte af det
Det er jeg også. Så jeg skal nok lade være med at skrive mere om min eksamenslæsning. Det er alligevel også snart slut – i morgen er der kun 4 timers skriftlig eksamen mellem mig og min sommerferie.
I mellemtiden kan jeg da lige fortælle, at jeg har oprettet en facebookside. Dels fordi jeg manglede en overspringshandling, dels fordi jeg var træt af ikke at kunne kommentere hos andre bloggere og samtidig være anonym.
Det foregår lige HER
Fuck dig Roskilde
Hvad gør man, når man har læseferie og sidder og bliver lidt bitter over, man ikke er på Roskilde Festival? Man holder selvfølgelig en “Pff-vi-er-hygger-os-da-meget-bedre-end-I-gør-på-den-lorte-festival”-picnic.
Og jo, det var rigtigt hyggeligt. Men der var ikke meget antiRoskilde-stemning i luften. Måske fordi en tredjedel af selskabet skal derned på onsdag, måske fordi den resterende del af selskabet ville ønske, de skulle med. Men maden var god, vi havde det sjovt og den afsluttende is hos Lydolph var fantastisk!
Det er jo også noget at glæde sig over, her midt i eksamenslæsningen.



















