Del 1: Det første jeg kan huske
Intro til “The Life and Times of Nadia”
Som jeg annoncerede på min facebookside for en uges tid siden, så skal jeg passe hus i Nordsjælland de næste 14 dage (sådan er det i Nordsjælland – der sætter man folk til at passe på B&O-anlægget. Sjovt nok er jeg ikke så bekymret for at forlade vores billedrørs-TV). Nåja og vigtigst af alt: Vi skal passe gravhunde!
Derfor har jeg forberedt en lille treat til jer, så bloggen ikke skal ligge helt død, indtil jeg vender hjem igen:
Nu skal jeg selvfølgelig ikke afsløre for meget, men det bliver en opsummering af hele mit liv indtil nu, fordelt på 14 dage. Det er komprimeret, det er narcissistisk, det er informativt!
Jeg glæder mig til, I skal lære mig lidt bedre at kende.
—————————————————————————————————————
Dette indlæg var sat til at blive udgivet i dag automatisk. Projekt “Nadias liv i 14 dages tegning og tekst” har vist aldrig været af den helt store betydning, men lige nu kunne jeg da godt ønske, at jeg havde skrevet om noget lidt mere… relevant.
Det er svært bare at være hverdagsagtig, når man vågner op til meldinger om over 90 døde.
Fantastisk overraskelse!
I går morges vågnede jeg op til dette opslag fra Sneglcille: “Du bliver nævnt i Alt for Damerne :)” Hun havde godt nok vedhæftet billeddokumentation, men jeg blev nødt til at se det selv, så jeg skyndte mig ned for at købe bladet. Og jo, den er god nok:
Jamen er det ikke smukt? Jeg var i hvert fald i ekstraordinært godt humør i går.
Botanisk Have
Sidste gang jeg var i Botanisk Have, havde de ikke planterne Datura stramonium og Atropa belladonna – også kendt som pigæble og galnebær. Min veninde Marie og jeg var dybt skuffede, da vi havde skrevet en større opgave om dem, og havde glædet os til at se dem i virkeligheden. Eller… Det var i hvert fald det, vi havde set mest frem til på rundturen i Botanisk Have.
I dag tog vi så derned igen, denne gang bevæbnet med lidt mere tålmodighed og en flaske hvidvin.
Planterne var der stadig ikke. Selvom vi var blevet lovet, at de nok skulle stå der. Ingen vidste i hvert fald hvor de skulle være, og efter en del timer gav vi op.
Og sådan endte en fin dag med konspirationsteorier på Børges Bodega. Man kan ikke andet end elske sommerferien vel?
Ting jeg nok ikke skulle have sagt til Kasper #2
Lige for at gøre noget klart: Jeg HADER kødsovs. Jeg fik det til aftensmad op til 4 gange om ugen som barn, og jeg føler derfor, at jeg har fået min kvote her i livet. Jeg går hellere sulten i seng, end jeg spiser mig mæt i den kedelige, tomatsure ret.
Desværre deler folk omkring mig ikke mit had. Tværtimod. Tag f.eks. stedfar Claus, min søde kæreste Kasper og min lillebror Kristoffer. De udgør nærmest en kødsovs-liga og skaber ofte problemer for mig.
Og med det i baghovedet, så burde jeg have været klog nok til aldrig at have sagt følgende til Kasper:
Så er man ligesom selv ude om det ikke?
Sådan kommer jeg til at svare lige om lidt
Jamen… Generelt er jeg ret godt tilfreds med min ferie mestendels består af afslapning og familie/vennebesøg, men det havde da været meget rart, hvis jeg i dag kunne fortælle om noget lidt mere action packed, når nu Kasper stikker af til endnu en polterabend.
















